Robinson Ekspeditionen20. september 2021

Adelina efter "Robinson"-exit: - Det var meget smertefuldt

Selv om hun satte sit eget hold, blev "Robinson Ekspeditionen" ingen succes for Adelina Igrishta. I et exit-interview med SE og HØR beskriver hun sit eget hold som udueligt og sin afsked som meget smertefuld.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Hun blev gjort til førstevælger for sit helt eget hold i "Robinson Ekspeditionen", men alligevel må Adelina Igrishta forlade øen som en af de første.

Hold Nord laver ikke andet end at tabe, og det er derfor, Adelina ryger ud, vurderer hun selv.

- Vi fortsætter jo med at tabe, også begynder man at blive meget opmærksom på at skulle finde fejl ved andre, fordi man bliver tvunget ud i det, forklarer Adelina.

Hun forstår dog ikke helt, hvorfor det er hende, som måtte forlade øen. For hun havde ikke præsteret dårligt i nogle af dysterne.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/adelina_igrishta_23_ar_aalborg_.jpg
 Foto: Janus Nielsen

Adelina er ude af "Robinson" (Foto: Janus Nielsen)

- Det er jo en klassisk ting ved ”Robinson”. Vi er pressede og taber, så derfor skal vi kigge på, hvem der ser fysisk stærke ud. Og det bliver meget misforstået, da det jo ikke var muskler og styrke, som var afgørende for, om vi vandt eller ej, siger Adelina og fortsætter:

- Det var meget smertefuldt for mig at blive forrådt. I al beskedenhed er jeg ikke vant til at blive valgt fra, og at det sker foran en masse seere, var meget uvant og ydmygende.

- Holdet var udueligt!

Som man kan se i aftenens afsnit, så reagerer Adelina meget roligt på, at nærmest hele holdet stikker hende i ryggen.

- Jeg reagerer ved at være meget roligt, og det var nok en forsvarsmekanisme, fordi jeg indvendigt var ulykkelig og ked af det, indrømmer hun og fortsætter:

- Jeg havde netop været i en dyst, hvor jeg sammen med Laila klarede det suverænt meget bedre end alle de andre. På den måde virkede det meget off, at jeg skulle ud.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20210902_mr_robinson_036.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Hjemme i Danmark bærer Adelina ikke nag over for sine gamle holdkammerater, fortæller hun til SE og HØR (Foto: Mikael Rieck)

Men peger pilen i sidste ende ikke på Adelina selv? Når alt kommer til alt fik hun jo mere eller mindre mulighed for at sætte sit helt eget drømmehold i "Robinson".

- Jeg skulle da have sat et helt andet hold. Det var et udueligt og håbløst hold, det kan man ikke diskutere, siger Adelina med et stort smil.

Sponsoreret indhold