Caroline og Janni har sluttet fred

Foto: TV3

Den fejde, der har været mellem Caroline Petersen og Janni Ree i forbindelse med "Divaer i junglen", er forbi.

De to kvinder har nemlig valgt at slutte fred.

Det fortæller Caroline Petersen til SE og HØR. 

Det er Caroline, der har valgt at række hånden frem til Janni med en fredsaftale. 

- Jeg kunne bare mærke, at jeg var træt af alt det mudderkastning, der var, så jeg tænkte, at nu måtte jeg prøve at være den voksne. Så jeg tog initiativ til at stoppe mudderkastningen, da det ikke førte nogen vegne, fortæller Caroline til SE og HØR.

De to kamphaner har dog ikke mødtes i den virkelige verden for at få deres uenigheder af vejen. 

Fredsaftalen er kommet i stand ved hjælp af Facebook. 

Caroline er dog glad for, at hun ikke længere skal mundhugges med Janni.

- Det er meget rart, at man ikke skal have denne her fight kørende. Det er også begrænset hvor meget drama man kan have i sit liv, siger hun. 

Skældsordene fløj om ørerne

Siden hjemkomsten til Danmark har der været masser udgydelser mellem de to divaer. 

Janni har blandt andet fortalt, at flere af de andre deltagere var både tarvelige og billige. 

- Jeg er ked af, at det skal ende herhen, hvor det er endt hen, for jeg havde egentlig ikke noget imod Janni inden det her program. Men jeg har set en side af hende, som jeg virkelig ikke troede. Altså kvinden er 47 og opfører sig som en på 15, fortalte Caroline til SE og HØR for et par uger siden.

Det fik igen Janni til at fare i flint

- Som de fleste seere allerede har opdaget i første afsnit af “Divaer i junglen” er Caroline billig – hun render rundt med brysterne hængende ud af kjolen, uhygiejnisk, og ubegavet at høre på. Det har hun naturligvis ret til, men det bliver altså belastende, når man tvinges til at bo sammen med hende i en primitiv lejr i en jungle, skrev Janni efterfølgende på sin blog

Nu ser det så ud til, at fejden mellem Janni og Caroline er forbi. 

Aldrig igen

Forsidefruen Janni Ree har aldrig lagt skjul på, at hun ikke følte, at hun hørte hjemme blandt de andre deltagere i "Divaer i Junglen". 

Derfor forlod Janni Ree i går aftes Ecuadors jungle for at rejse hjem til Danmark

Seerne kommer da heller aldrig til at se hende i et program som "Divaer i Junglen" igen. 

- Jeg har fortrudt. Big time. Det er ikke noget, jeg deltager i igen, fortalte hun i går til SE og HØR

Find din favorit kendis her:

Fra forsiden
Close