Reality 8. maj 2019

Diamantfamilien vender tilbage

Seerne på TV2 Zulu får endnu flere blondine skænderier, når "Diamantfamilien" vender tilbage på skærmen. Pitzner-familien med Elvira, Katerina, Thalia og Ophelia starter snart optagelser til en ny sæson af det populære realityprogram
Foto: Thomas Laursen

Store egoer og skænderier er et af de vigtigste ingredienser, hvis du skal lave et godt realityprogram. Og det må man sige, at der er masser af i "Diamantfamilien".

Med døtrene Elvira, Thalia og Ophelia har mor Katerina Pitzner nok at se til, når familien samles. Seerne har været glade for at komme med bag kulisserne hos diamanthandleren og hendes døtre.

Nu kan de mange TV2 Zulu-seere se frem til endnu mere mundhuggeri fra de fire blondiner. Der kommer nemlig en ny sæson af "Diamantfamilien", og optagelserne starter meget snart.

Det afslører Katerina Pitzner på sin Instagram-profil, hvor hun har 50.000 følgere.

Artiklen fortsætter under billedet...

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

- Nu kan vi ikke holde det inde længere. Det har været så svært ikke at kunne svare på de mange spørgsmål, i har stillet, om der kommer mere Diamantfamilien. Men NU er det en realitet! skriver Katerina Pitzner til et skønt af hende selv og de tre døtre.

Især Thalia, Elvira og Katerina kan have en tendens til at kæmpe lidt om taletiden i det mondæne hjem i Nordsjælland. Men oftest er det den yngste søster Ophelia, som får seerne til at grine.

"O", som Ophelia bliver kaldt, er blevet så populær for sin rolle i "Diamantfamilien", at hun blev nomineret til prisen som "Årets Newcomer" ved dette års Reality Awards. Hun måtte dog se sig slået af Emilie Thorup Schwabe fra "Love Island".

Artiklen fortsætter under billedet...

Foto: Hanne Juul

Pitzner-pigerne til Reality Awards 2019 (Foto: Hanne Juul)

At dømme ud fra Katerinas opslag på Instagram, så er hun især meget glad for at skulle optage en ny sæson af "Diamantfamilien". 

- Om få dage starter optagelser til sæson tre, som skal vises til efteråret. Vi har tårnhøje ambitioner, og vi glæder os, lyder det fra ædelstenschefen.

Se Elvira, Thalia og Katerina fortælle, om diamanthandleren snart skal være mormor:

Sponsoreret indhold