De unge mødre15. maj 2018

Nadia-Shilas søster raser: - Håber, de skal i fængsel begge to

Nadia-Shilas søster har ikke meget til overs for den unge mor, og søsteren håber, at både Nadia-Shila og deres mor bliver idømt fængselsstraffe i den sag om bedrageri, der lige nu kører mod dem begge
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/nadia5.jpg
 (Foto: Jacob Heinel Nielsen)

- Jeg håber inderligt på, at både min mor og Nadia får en fængselsstraf, for det de har gjort mod andre mennesker.

Sådan siger Nadia-Shilas søster Michelle til Realityportalen.dk.

Søsteren har ikke meget til overs for Nadia-Shila og deres mor, som lige nu er sigtet i en omfattende bedragerisag herhjemme, mens de begge befinder sig i USA.

Michelle håber således, at begge bliver idømt fængselsstraffe i sagen.

- Jeg er også enormt skuffet, over de beslutninger, de (Heidi og Nadia, red.) har taget – over de ting de har gjort mod andre mennesker. Når man bare er helt almindeligt menneske, med helt almindeligt hus, helt almindelig bil, helt almindelig studie og helt almindeligt familieliv, så er det fuldstændig uvirkeligt, at sådan noget kan foregå indenfor ens egen familie. Vi blev jo skilt ad så unge, så i mine minder er hun stadig den lille uskyldige pige, der bare gerne vil se ‘Pyrus’ og ‘Bananer i pyjamas’ 100 gange i træk. Så det er slet ikke til at tro, at hun nu er vokset op og blevet sådan et menneske, siger søsteren til Realityportalen.dk.

Søsteren fortæller til Realityportalen.dk, at hun ikke har kontakt med Nadia-Shila, og hun tilføjer, at hun ikke regner med at kunne tilgive hverken Nadia-Shila eller deres mor:

- Nadia skrev til mig, hvordan det gik med mig for nogle måneder siden, men jeg indgik ikke yderligere i en samtale. Jeg har skrevet til min mor og fortalt hende om min graviditet, da jeg stadig mener at hun fortjener at få det at vide – men intet hørt, fortæller Michelle, som har termin til december, til Realityportalen.dk.

Både Nadia-Shila og hendes mor Heidi Pedersen er tiltalt for flere tilfælde af databedrageri og dokumentfalsk.

Den unge mor skulle angiveligt have misbrugt en anden persons Nem-ID og derved have købt en iPhone 6+ hos Telia. Desuden skulle Nadia-Shila have forsøgt at svindle sig til andre goder ved hjælp af en andens Nem-ID.

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/nadia3.jpg
 (Foto: Jacob Heinel Nielsen)

Nadia-Shila og kæresten Jeremy på gaden i USA. Foto: Jacob Heinel Jensen

Den unge mor er også anklaget for flere tilfælde af bedrageri på DBA.dk, hvor hun ifølge anklageskriftet skulle have lokket penge ud af folk ved at sælge iPhones og andre ting.

I alt indeholder anklageskrifterne hele 81 punkter, og de forskellige bedrageritilfælde har stået på igennem en periode på mere end et år.

Sagen begyndte forrige uge, men Nadia-Shila og hendes mor behøver ikke møde op i retten. Men udebliver de, får de altså ikke mulighed for at afgive forklaring og forsvare sig i den omfattende sag.

For to år siden valgte Nadia-Shila at flytte til USA. Selv sagde hun, at hun ville jagte den amerikanske drøm, men flere spekulerede i, om flytningen i stedet var et forsøg på at undgå den kommende retssag.

I USA mødte hun sin HIV-smittede mand Jeremy, som hun altså netop er blevet gift med. Parret fik tidligere på året datteren Hope.

Parret mødte hinanden, mens Nadia-Shila levede som hjemløs på gaden i Los Angeles.

Nadia-Shila har tidligere fortalt, at kæresten Jeremy blev smittet, da han var misbruger og delte nåle:

- Min kæreste har været stofmisbruger, hvor han fixede. Der har han på nogle tidspunkter delt nåle med den eks, som havde HIV, har Nadia-Shila tidligere fortalt i programmet.

- Han har haft det på fornemmelsen i noget tid. Jeg fik ham faktisk til at gå ind og tage en test for det.

- Jeg har ikke noget imod, at han har HIV, fordi det er ikke en dødsdom mere. Der findes medicin, og det kan få ham helt derned, hvor han ikke smitter. Jeg er blevet testet to eller tre gange, og jeg har alle gangene været negativ, fortalte han i et tidligere afsnit af ”De Unge Mødre”.

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/nadia1.jpg
 (Foto: Jacob Heinel Nielsen)

Nadia-Shila har tilbragt en del af sin tid i USA i et telt. Foto: Jacob Heinel Jensen

Parret er lige nu i gang med at overveje, hvorvidt og hvordan de skal sagsøge det hospital i San Fransisco, hvor Nadia-Shila fødte datteren.

- Hope fik en hjerneblødning under fødslen. Den medicin, de brugte i ve-droppet, er såkaldt “high alert”-medicin, der er kendt for at kunne give hjerneblødning på grund af for høj og ustabil puls. Hope blev ultralydsscannet, da hun var én dag gammel, hvor de kunne se blødningen, har Nadia-Shilas mor Heidi tidligere udtalt til Realityportalen.dk.

Lille Hope har ifølge Heidi formentlig fået varige skader af hjerneblødningen:

- Vi ved, hun nok har høretab på venstre øre, og hun er meget sensitiv for lys og larm. Vi ved så ikke, hvad fremtiden byder på! Hun skal CT-scannes i nærmeste fremtid, hvor de mere præcist kan se, hvilke områder i hjernen der er ramt, har Heidi tidligere fortalt til Realityportalen.dk.

Den lille familie søger ikke et specifikt beløb i erstatning. De fleste vundne retssager omkring ”milde hjerneskader” kan give en erstatning på mellem $1 og $3 millioner, hvilket svarer til mellem seks og 18 millioner kroner.

I forvejen har Nadia-Shila sønnen Kyle. Han flyttede også med til USA, men blev sidenhen tvangsfjernet og sendt tilbage til Danmark. Han bor nu sammen med sin far i Danmark.

Nadia-Shila fra De Unge Mødre

Sponsoreret indhold