De unge mødre17. februar 2015

"De unge mødre"-Victoria: Jeg føler mig til grin

Ekskærestens udtalelser gjorde ondt på den unge mor
Af af
Ekskærestens udtalelser gjorde ondt på Victoria
Ekskærestens udtalelser gjorde ondt på Victoria
 Foto: Thomas Laursen



I aftenens afsnit af "De unge mødre" fortæller Sonny om bruddet med Victoria. Han udtaler blandt andet, at parret var nødt til at gå fra hinanden, fordi Victoria ikke kunne komme over, at han havde været hende utro og stadig bragte emnet op 14 dage efter hans "svage øjeblik". Videre forklarer den unge far, at det tog ham en halv time at komme over det forliste forhold.

LÆS OGSÅ: Natascha Linea: Det var ikke terror

Udtalelser, der ikke ligefrem gjorde Victoria blød om hjertet.

- Jeg blev rigtig chokeret da jeg hørte hans udtalelser omkring vores brud. Jeg kan jo ikke bestemme, hvad han skal sige, og det er også fint nok. Men når han vælger at sige, at han var kommet over det efter en halv time, så føler man sig lige pludselig ikke særlig vigtig mere. Og det gjorde nu lidt ondt at se, at han havde det på den måde. Jeg blev rigtig skuffet over ham. Men det ligger i fortiden, og det er jo nok også godt, når man tænker på hvordan han havde det med det hele, fortæller hun til SE og HØR og fortsætter:

- Jeg kan slet ikke forstå, at han er uforstående over for, at jeg stadig nævner det efter to uger. Jeg følte, at jeg havde brug for tid til at komme over utroskaben i min egen hastighed. At han ikke kunne forstå det og forventede, at jeg ville lægge det på hylden med det samme, er også grunden til, at vi ikke længere er sammen. Personligt synes jeg ikke, man kan forlange sådan noget af den anden part. Hellere komme ud med det og få snakket om tingene end at gå og bære nag i meget lang tid. Men den mening var jeg åbenbart ene om, siger hun.

LÆS OGSÅ: Camilla Framnes stopper i "De unge mødre"

Victoria har konfronteret Sonny med udtalelserne, og det tidligere par er stadig på god fod, selv om Victoria ikke er kommet over de hårde ord.

- Vi har snakket om det, og han siger, han bare var frustreret. Men jeg bestemt ikke okay med at det var "frustration". Hans udtalelser gør mig til grin efter min mening. Først vælger jeg at tilgive utroskaben, og efterfølgende er han kommet over det i løbet af nul komma fem. Jeg føler mig i den grad til grin. Men der er ikke mere at gøre hvis man kan sige det sådan. Vi er bare venner jo, forklarer hun.

Men selv om udtalelsen sved, og Victoria føler sig trådt på, fortsætter venskabet til ekskæresten.

LÆS OGSÅ: Nadja fra "De unge mødre": Sur på TV

- Vi er ikke sammen, og det var vi heller ikke på daværende tidspunkt, så har jo ikke noget at skulle have sagt i forhold til, hvad han udtaler sig om. Jeg synes måske bare, at han lige kunne have advaret mig imod, hvad han havde sagt, så jeg ikke bare skulle stå som et kæmpe spørgsmålstegn. Man føler, at man har givet sig selv 100 pct. til et andet menneske, så er det da pisse træls, at der overhovedet kan komme sådanne ord ud af munden på ham, afslutter hun.

Sponsoreret indhold