De unge mødre23. juni 2018

Natascha Lineas drøm: Børnene skal se baby blive født

For "De unge mødre"s Natascha Linea er en fødsel en begivenhed på linje med juleaften og fødselsdag, og hendes to børn er derfor inviteret med til "fødselsfesten"
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2018-06-23_kl._13.30.26.png
 Foto: Thomas Laursen

I det nye år bliver Natascha Linea, 23, mor for tredje gang, og på sin blog deler den unge mor sine tanker om, hvordan fødslen skal foregå.

Realitystjernen, der i forvejen har datteren Lia og sønnen Novah, drømmer om en hjemmefødsel, hvor hendes to børn også ser lillesøster eller -bror komme til verden.

- Ligesom Lia og Novah skal være til stede juleaften, fødselsdage og andre specielle mærkedage skal de efter forventning også være til stede, når babyen kommer til verden. Jeg tror på, det knytter os tættere sammen som familie, og jeg tror på, det giver mine børn et unikt sammenhold og endnu mere stolthed over deres nye søster eller bror, skriver den gravide realitystjerne på sin blog.

Artiklen fortsætter under billedet.

Natascha Linea fødte sønnen Novah hjemme, hvor datteren Lia så til.

"De unge mødre"-stjernen slår dog fast, at hun ikke vil tvinge børnene til være tilstede under fødslen.

- Jeg forestiller mig at mine børn er til stede, hvis det er de, DE ønsker. Men mit største ønske er helt klart, at mine børn ikke skal smides ud af DERES hjem, fordi JEG vælger at føde en baby derhjemme, lyder det fra Natascha Linea.

Tidligere på måneden diskuterede Natascha Linea navne i en Facebook live-video.

Faderen til barn nr. 3 vil hun gerne holde hemmelig, da han han gerne vil være anonym, men i en Facebook Live-video afslører hun, at hun og faderen, som hun er kæreste med, allerede er begyndt at diskutere navne.

Den unge mor viser i videoen sin voksende mave frem.

Natascha Linea, der i marts ændrede navn til Princess Natascha Ellen Linea Kaup, diskuterer også mulige børnenavne i videoen:

- Vi er ikke helt enige mig og faderen, afslører den gravide realitystjerne.

Natascha Linea kender endnu ikke kønnet, men har allerede drengenavne klar.

- Hvis det bliver en dreng, så synes jeg, Huxi er rigtig, rigtig sødt. Og Adolf, selvfølgelig. Men Adolf kommer aldrig på tale, det ved jeg godt. Så indtil videre er Huxi mit yndlingsnavn til en dreng, fortæller Natascha Linea.

- Far har nedlagt Adolf, slår hun fast.

- Piger ved jeg ikke helt, tilføjer realitystjernen i navnesnakken.

Nysgerrige fans spørger også ind til, at 23-årige Natascha Linea snart har tre børn med tre forskellige mænd.

- Det kan jeg helt ærligt ikke se noget problem i, jeg har. Så længe at ungerne trives, så længe man får det til at fungere på en ordentlig måde, kan jeg faktisk ikke se noget forkert i, man har det, lyder det fra Natascha Linea.

Se hele Natascha Lineas Facebook Live-video her:

Sponsoreret indhold