De kendte fik nok af Umuts fedt og smør: Smed Umuts mad i havet

Selv om vinden svigtede og båden kun vippede langsomt frem mod målet, så var der oprørte vande på kendis-sejlturen fra Lanzarote til Caribien i Kanal 5’s “Over Atlanten”.

Flæskeelskeren Umut Sakarya var skibskok, og han serverede god gammeldags proviant, ligesom han i øvrigt gør til daglig på sin restaurant Guldkroen i København.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Umut Sakarya, 30, er indehaver af de populære spisesteder Guldgrillen og Guldkroen, hvor han serverer dansk mad som flæskestegssandwicher og stegt flæsk med persillesovs. Han er efter hjemkomsten flyttet sammen med kæresten Johanne. (Foto: Discovery+ : Per Arnesen)

De første dage sørgede hans frikadeller og brun sovs da også for en herlig stemning om bord på sejlskibet.

Men det var kun, indtil besætningen ikke kunne få det smørstegte kød ud den anden vej.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Umut Sakarya havde et mål om, at man ikke måtte tabe sig på turen over Atlanterhavet. Både Sarah Bro og Lars Løkke Rasmussen, 56, fik nok af den fedtholdige proviant.

Umut Sakarya havde et mål om, at man ikke måtte tabe sig på turen over Atlanterhavet. Både Sarah Bro og Lars Løkke Rasmussen, 56, fik nok af den fedtholdige proviant. (Foto: Discovery+ : Per Arnesen)

– Jeg føler, min mave vokser og vokser, og det gør jo ondt, sagde ol-svømmeren Sarah Bro i ugens afsnit.

Selv den tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen måtte kaste stofservietten i ringen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Kastede med opvask
Besætningens oprør mod den tunge mad var ikke den eneste konflikt om bord.
Umut var træt af, at de andre ikke gjorde rent efter sig selv, når de havde brugt køkkenet, og han var irriteret over, at der skulle skabes dårlig stemning, før de andre tog rengøringen seriøst.
Ditte Julie Jensen og Sarah Bro blev sat i sving med at vaske køkkengrej af, og Umut kastede med beskidt service, som ramte de to kvinder. (Foto: Discovery+: Per Arnesen)

– Jeg er stået af det officielle morgenmadsprogram, for det er lidt til den tunge side med kødpølser, en meter kødpølse for to euro, og så er de smørstegte.

Hård mave

Kagebogsforfatteren Ditte Julie havde også store problemer med at komme af med afføringen.

– Ikke fordi der er noget galt med maden, men det er bare enormt meget stivelse, og det kan min mave slet ikke kapere, forklarede hun.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Svømmeren Sarah Bro, 25, og kagebogsforfatteren Ditte Julie Jensen, 33, savnede flere grøntsager på turen. (Foto: Discovery+ : Per Arnesen)

Johannes Nymark kunne heller ikke spise mere.

– Alle vores kroppe er gået i en choktilstand, fedtchok, lød det fra sangeren og skuespilleren.

Men i kabyssen var Umut chefen, og kokken så til – med lidt skuffet mine – da et par af de andre kendisser hakkede kål og skrællede gulerødder til en salat.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Den dansk-tyrkiske kok brugte meget smør og fedt i sin madlavning om bord på sejlbåden. (Foto: Discovery+ : Per Arnesen)

Der var nemlig grøntsager, der var ved at gå i forrådnelse.

– Jeg har tænkt mig at spørge Umut, om vi snart skal begynde at bruge nogle af de grøntsager, vi har købt, for de har det ikke så godt. Og det har vores maver heller ikke, sagde Sarah Bro.

Utilfreds Umut

Ol-svømmerens ønske om mindre fedt i maden fik så Umut til at svare igen. Og det hele foregår med lige dele latter og skarp mine.

– Blander jeg mig i din svømmetræning? Nej! bed Umut ad hende.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Det ligner en flæskesteg, men det er marcipan med saltkaramel, som Umut serverede, fordi det var i julemåneden, at holdet krydsede Atlanten. (Foto: Discovery+ : Per Arnesen)

– Jeg ville bare spørge, kom det med et grin fra Sarah.

– Jamen det var et nej, svarede Umut.

Den 30-årige kok prøvede i stedet for at skabe god stemning ved at servere rigelige mængder af risalamande.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Umut serverede risalamande i kæmpe portioner, men den søde dessert havnede ikke udelukkende i maverne på besætningen. Den blev også til fiskefoder. (Foto: Discovery+ : Per Arnesen)

Men ak ja. Det gik hverken værre eller bedre, end at de andre kendisser måtte opgive at spise risalamanden, og én efter én kastede de skefulde af desserten ud i havet.

Se “Over Atlanten” søndag kl. 21 på Kanal 5 og på Discovery+.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close