Charlotte fra ”Mit plastikmareridt”: Nu tør jeg snakke med mænd

Charlotte er rigtig tilfreds med sine bryster, efter lægerne har opereret på dem. Specielt det modsatte køn er det nemmere for hende at komme ind på livet af nu.

Charlotte er rigtig tilfreds med sine bryster, efter lægerne har opereret på dem. Specielt det modsatte køn er det nemmere for hende at komme ind på livet af nu.

Foto: TV3

I aftenens udsendelse af ”Mit plastikmareridt” mødte vi Charlotte på 26 år, der brugte hele sin børneopsparing som 18-årig på at få lavet sine bryster større.

Men resultatet blev ikke, som hun ønskede det, da specielt der højre implantat i brystet nærmest levede sit eget liv bag huden.

Lægerne Jens Jørgen Elberg og Faye Sarmady kunne godt se problemet og valgte at tilbyde hende en operation for at rette op på den fejlslagne brystoperation.

Det har været en stor forandring i den positive retning for Charlotte.

- Det har betydet rigtig meget for mig. Jeg føler, at jeg tør åbne mig meget mere op for andre. Nu skal jeg heller ikke længere vælge garderobe efter mine bryster på samme måde som før, siger Charlotte til SE og HØR.

Også på fronten med det modsatte køn har operationen været med til at skabe en forandring.

- Hvis jeg har været i byen, har jeg været lidt mere åben for at turde sige hej og vise, at jeg faktisk er en glad og smilende person. Jeg er ikke bange for at lade dem komme for tæt på længere, siger hun.

Her kan du se eller gense øjeblikket, hvor Charlotte får tilbudt operationen og resultatet bagefter:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close