Caroline Petersen til Janni Ree: Du er en bitch

Caroline Petersen på den røde løber ved Reality Awards 2019.

Caroline Petersen på den røde løber ved Reality Awards 2019.

Foto: Thomas Laursen

Bølgerne gik højt, da Caroline Petersen, Janni Ree og Rikke Chili alle var en del af foråssæsonen af "Divaer i Junglen", og i går kunne de tre så tage prisen for "Årets Bitch Fight" med hjem ved Reality Awards 2019. 

Noget tyder dog på, at Caroline ikke har fået lagt fejden bag sig. Fra scenen sendte hun nemlig en stikpille til Janni Ree. 

- Du er 47 år og kan ikke komme op på scenen? Er du for gammel? Hvor er du Janni? Vi ses på Billy Booze, råbte Caroline ud blandt publikum, da hun sammen med Rikke Chili var på scenen for at tage imod prisen. 
 
Janni Ree var rigtigt nok ikke dukket op til årets Reality Awards.
 
- Jeg er ude at rejse, så derfor var jeg ikke til stede, skriver Janni i en SMS til SE og HØR. 
 
Efter turen på scenen var det heller ikke ligefrem pæne ord, Caroline havde om Janni Ree. 
 
- Janni Ree du er en bitch, råbte hun ind i hovedet på SE og HØR's reporter ved Reality Awards. 
 
Se Caroline og Rikkes vinderinterview i videoen herunder
 
Artiklen fortsætter efter videoen 

Janni Ree har dog ikke tænkt sig at gå ind i den fejde, som Caroline Petersen har startet op igen. 

- Gider ikke bruge min energi på det. Ville hellere have vundet en anden pris, skriver Janni Ree i en SMS til SE og HØR.

Forsidefruen var udover at være nomineret til prisen for "Årets Bitch Fight" også nomineret som "Årets Bedste Kvindelige Realitydeltager". 

Se hele SE og HØR's dækning fra efterfesten herunder

Se ALLE billederne fra Reality Awards 2019 i galleriet herunder

Reality Awards 2019

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close