Reality15. juni 2021

"Bachelor"-Casper: Jeg er skuffet over Michaela

Selv om der er akavet stemning, bliver Casper Berthelsen ved med at sende Michaela videre i "Bachelor". Nu forklarer han, hvorfor hun bliver ved med at få en rose
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Sagde hun lige det?

Vi var nok mange, der blev overraskede over Michaelas svar, da hun i torsdagens afsnit blev spurgt, hvordan hun ville have det, hvis hun ikke modtog en rose fra Casper Berthelsen og dermed skulle forlade "Bachelor".

- Hvis det er min tid nu, så er det også okay. Det er Caspers beslutning. Så det er fint, siger Michaela under roseceremonien.

- Så du vil have det helt ok med, hvis du skulle hjem i aften, spørger værten, Petra Nagel, forundret.

- Jamen altså ... Jeg synes, jeg har fået rigtig meget ud af det.

Både Petra Nagel, Casper Berthelsen og formentlig også både de andre deltagere og seerne blev overraskede over Michaelas svar.

- Jeg synes ærligt talt, det er et pivringe svar. Det synes jeg helt ærligt. Jeg havde håbet, at Michaela, som jeg har et godt øje til, faktisk udviste lidt mere følelse, lidt mere interesse og lidt mere initiativ, siger Casper Berthelsen til kameraet og fortsætter:

- Det kunne godt se ud, som om hun ser det her som en leg.

SE og HØR har talt med ungkarlen for at få uddybet, hvad det er, der sker mellem ham og Michaela i programmet, hvor Casper Berthelsen leder efter sin eneste ene.

- Jeg bliver ked af hendes svar og skuffet over det. Det virker, som om hun er ligeglad. Det skaber en usikerhed i mig: Om hun reelt set vil mig eller bare er her for sjov, fortæller den attraktive singlemand.

Han vælger alligevel at give Michaela en rose.

- Jeg giver hende alligevel en rose, på trods af at jeg har fået en usikkerhed. For jeg har behov for at finde ud af, om hun er den rette, og om vi er de rette for hinanden, forklarer Casper Berthelsen til SE og HØR.

Forud for roseceremonien var de to på en romantisk solodate, der dog var lidt akavet. Her var seerne vidne til, at det nærmest kun var bacheloren, der stillede spørgsmål, mens Michaela var mere passiv og øjensynligt ikke havde noget, hun ville vide om Casper.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/foto_-_lotta_lemche_tv_2_4.jpg
 Foto: Lotta Lemche / TV 2

Casper Berthelsen dater på livet løs i "Bachelor", hvor han leder efter sin udkårne. Foto: Lotta Lemche/TV 2

- Det er en meget ensidig samtale, hvor det mest er mig, der stiller spørgsmål - nærmest udelukkende, fortæller ungkarlen, der derfor valgte, at daten skulle slutte, uden Michaela fik en rose.

- Det var et forsøg fra min side på at indikere, at hvis hun vil det, så skal hun vise det engagement, hun gjorde førhen, og derfor får hun ikke en rose på den date.

Det gør Michaela som bekendt så til den følgende roseceremoni - selv om hun altså siger, at det vil være helt fint for hende at blive sendt hjem fra konkurrencen om Caspers hjerte.

Men det er ingen hemmelighed, at singlemanden fra begyndelsen har set noget særligt i Michaela, som også fik den allerførste rose, da programmet begyndte.

Til SE og HØR forklarer han, hvorfor han er så betaget af skønhedsdronningen.

- Jeg vil godt være ærlig og sige, at jeg har et godt øje til hende og synes, at hun er en af dem, der har et potentiale. Jeg synes, hun har en fantastisk udstråling. Hun er meget initiativrig, fortæller Casper Berthelsen, men tilføjer:

- Jeg synes også, det er vigtigt, at der er et modspil. Man skal ikke være enige om alt og have fælles holdning.

Sponsoreret indhold