Reality28. maj 2021

Anna Seneca afslører: Oliver satte gang i fødslen

Den 5. maj kunne ”Paradise Hotel”-parret ikke længere kun kalde sig kærester, men også forældre efter en hård og lettere dramatisk fødsel

Det er kun lidt mere end tre uger siden, at ”Paradise”-parret Anna Seneca og Oliver Erngart blev forældre for første gang, da deres lille søn Mio meldte sin ankomst.

Helt præcist skete det onsdag den 5. maj klokken 19.40, kun timer efter, at Annas vand var gået om formiddagen.

At vandet skulle gå lige præcis dén dag, lader dog ikke til at komme som nogen overraskelse for realitybaben, der i en ny spørgerunde på sin Instagram-profil afslører, hvad hun tror, satte gang i sagerne.

- Jeg følte ikke rigtigt, jeg havde nogle tegn på, at fødslen var lige rundt om hjørnet, starter hun på spørgsmålet om, hun kunne mærke, da Mio var ved at melde sin ankomst, og fortsætter:

- Udover at Oliver og jeg var sammen aftenen forinden, hvilket jeg er sikker på, satte det i gang. For morgenen efter gik mit vand med det samme, da jeg stod op.

Artiklen fortsætter under opslaget

Hun afslører videre, hvad det hårdeste har været siden sønnens ankomst.

- Det hårdeste er nok alle de nye følelser, man skal lære at kende. Og den træthed, der kan vælte en omkuld, skriver hun og fortsætter:

- Det kan til tider godt være meget overvældende – og jeg har nogle gange haft svært ved at rumme det, eller at sætte ord på det. Oliver er dog heldigvis god til at spotte, når jeg har sådanne momenter, og så får jeg lige lov til at græde ud – og dét hjælper altid.

Klar til flere

Men trods få timers søvn og en ny hverdag, som parret skal have til at fungere, så lader det til, at det hele går ret godt for den lille familie, der meget snart kan rykke teltpælene op i Køge og flytte mod større rammer.

For parret har allerede besluttet sig for, at Mio skal have søskende.

I spørgerunden er der nemlig en af Annas mere end 162.000 følgere, der gerne vil vide, hvorvidt Mio mon skal have en lillebror eller -søster.

Og til det svarer hun, at de to gerne vil have ”2 krudtugler mere”.

Sponsoreret indhold