Reality30. januar 2021

”Paradise”-babe Anna Seneca raser: - Hold kæft hvor er jeg træt af det

Det er bestemt ikke nemt at være vordende mor på de sociale medier. Det har den tidligere ”Paradise Hotel”-deltager erfaret på den hårde måde
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det var en jublende Anna Seneca og Oliver Erngart, der tilbage i november måned kunne afsløre, at parret ventede deres første barn.

Siden kunne de to også glædeligt annoncere, at det ville blive en lille dreng, som kommer ud til dem, når Anna har termin til maj.

Men trods et par jublende kommende forældre, så er det ikke kun en dans på roser at være et offentligt kendt ansigt.

For i tiden efter offentliggørelsen har reality-baben ikke kun oplevet lykønskninger fra hendes mere end 137.000 følgere på Instagram. For hun har nemlig også fra tid til anden besøg af det såkaldte ”mor-politi”.

Men nu har hun fået nok. Det erklærer hun på sin seneste story på det sociale medie.

- Hvis jeg i fremtiden oplever negativitet, belæren eller andet i forhold til min graviditet, så bliver der blokeret. No mercy, for hold kæft hvor er jeg træt af det, skriver hun.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/paradise_hotel_praemiere_206_1sl0153.jpg_0.jpg
 Foto: Søren Jul Lamberth

Oliver og Anna fandt hurtigt hinanden, da Oliver tjekkede ind på hotellet under optagelserne i 2019. Foto: Søren Lamberth

Opråbet kommer i kølvandet på, at flere kommenterede på, at hun ”ikke voksede korrekt” i forhold til, hvor langt hun skulle være i sin graviditet.

Tidligere i januar kunne hun nemlig berette, at flere havde skrevet til hende, at hun ikke så gravid ud, og at hendes mave slet ikke voksede.

Fredag lagde tv-godten dog et nyt billede ud af sin baby-bule, og der er kommet flere lykønskninger og hjerter hendes vej.

- 6 måneder henne og præcis +6 kg på kontoen, skriver hun til billedet, hvor hun stolt viser den voksende mave frem i gråt sæt hyggetøj.

Sponsoreret indhold