Amalie Szigethys eks topper dansk erhvervsliste

Foto: All Over

Han er formentlig mest kendt som ”ham, der er far til Amalie Szigethys baby”. Men faktisk er Mikkel Skelskov også ret populær i erhvervsbranchen.

I hvert fald hvis det kommer til listen over de mest søgte erhvervspersoner i 2016 på søgetjenesten Proff.  Her ligger Mikkel Skelskov nemlig helt i top, skriver Finans.dk.

Og populariteten skyldes formentlig ikke hans evner indenfor erhvervslivet – her har han blandt andet en konkursramt natklub på CV’et – men snarere, at han netop er far til Danmarks mest kendte realitybaby.

- Mikkel Skelskov var jo ikke kendt i den brede offentlighed, før han blev sat i forbindelse med Amalie Szigethy. Det var lige omkring, at det kom frem, at han er far til Amalies barn, at søgningerne på hans navn toppede. Det er en effekt, vi har set mange gange før. Erhvervsfolk der af en eller anden grund er aktuelle i medierne, får mange søgninger, siger Kristoffer Apollo, der er kommunikationschef i Eniro Danmark, der står bag Proff, til Finans.dk.

Mikkel Skelskov er iværksætter og selvbestaltet erhvervsmand og forsøgte blandt andet at få succes med københavner-natklubben Gold. Den lukkede dog i 2014, efter at den gik konkurs. I den forbindelse blev Mikkel Skelskov anklaget for ulovlige lån og rod i regnskaberne.

Mikkel Skelskov og Amalie Szigethy blev forældre til en lille pige i juli 2016 – forholdet mellem de to gik dog ikke, og parret er i dag gået hver til sit.

Herunder kan du se listen over de 10 mest søgte erhvervspersoner i 2016 ifølge Finans.dk.

1. Mikkel Skelskov

2. Jesper Buch

3. Johan Bülow

4. Lars Larsen

5. Kim Larsen

6. Erik Brandt

7. Birgit Aaby

8. Magnus Kjøller

9. Karsten Ree

10. Christian Stadil

Herunder kan du se billeder af Amalie:

Amalie (billeder kun af hende, både gravid og ikke gravid)

Find din favorit kendis her:

Fra forsiden
Close