Reality9. juni 2019

Amalie stopper som radiovært

Amalie Szigethy tager en pause som radiovært på NRJ
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20190318_pg_forsidefruerne_0276.jpeg
 Foto: Peter Grosen

Amalie Szigethy tager en pause som radiovært på NRJ, da hun har for travlt.

Ifølge stjernen så har hun sagt op hos sin arbejdsgiver, da hun har for travlt med TV3-programmet "Forsidefruer".

Det bekræfter stjernen overfor Ekstra Bladet.

- Jeg har sagt op, fordi jeg ikke har tiden til det lige nu. Det er på pause lige nu, men jeg regner med at vende tilbage, når "Forsidefruer" stopper, for jeg synes, det er rigtig sjov, siger Amalie Szigethy.

Det er ikke kun "Forsidefruer", der optager alt Amalies tid.

Den tidligere paradiso skal også lave nogle andre optagelser, og så er hun alenemor til datteren Josephine.

- Jeg har simpelthen så meget at se til lige for tiden med optagelser til "Forsidefruer" og også et andet program, som snart bliver sendt på Viafree, hvor jeg sammen med min mor skal ud at prøve en masse ting. Vi besøger blandt andet en swingerklub, så jeg har rigtig meget at se til, fortæller Amalie.

Den 27-årige realitystjerne nåede kun at være ansat i nogle få måneder.

Sponsoreret indhold