Kendte6. april 2019

Amalie Dollerup er fødeklar

Sammen med gemalen Andreas Jebro er den 32-årige ”Badehotellet”-stjerne Amalie Dollerup snart parat til sit livs vigtigste rolle.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/amalie_dollerup_mh2.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Der går ikke lang tid, før 32-årige Amalie Dollerup er klar til sit livs vigtigste rolle.

Nemlig rollen som mor til sit og manden Andreas Jebros første barn.

– Vi bygger rede. Vi har lige været ude at købe babyudstyr, og det er en helt ny verden, smiler Amalie Dollerup, som for første gang i sit liv træder ind i en rolle uden at kende manuskriptet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/amalie_dollerup_mh.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Forældrene ved allerede, hvad der gemmer sig i maven på Amalie Dollerup, 32. – Vi holder kønnet hemmeligt lidt endnu, siger den kommende mor. (Foto: Martin Høien)

– Jeg aner ikke, hvad jeg går ind til, og det bliver så spændende. For første gang i mit liv gør jeg noget, som er så ukontrolleret, og det er faktisk rigtig fedt.

Vi aner ikke, hvordan det egentlig kommer til at være, siger ”Badehotellet”-stjernen.

Midt i juni får Dollerup lov at møde junior, men allerede i august trækker hun atter i arbejdstøjet, når hun igen skal være med i TV2’s hitserie.

Far tager barsel

– Det er faderen, min mand Andreas, der tager med på optagelser. Andreas har barsel, og det her projekt er noget, som vi er fælles om.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/amalie_dollerup_og_andreas_jebro.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Amalie Dollerup er gift med Andreas Jebro. (Foto: Thomas Laursen)

– Optagelserne er primært i Albertslund, men der kommer måske også nogle dage i Jylland, fortæller Amalie til SE og HØR.

Derefter regner hun med, at der bliver tid til at slappe lidt af og nyde babyboblen.

– Det er tanken, at jeg tager en reel barsel efter ”Badehotellet”, smiler Amalie, som er begyndt på barslen nu.

– Det er dejligt, at jeg kan lægge mig, når jeg vil, og tage nogle pauser, for det var ikke et normalt job fra otte til fire at være skuespiller.

Jeg er meget fysisk i jobbet, siger Amalie.

Sponsoreret indhold