Nyheder31. august 2018

Aflyser alle koncerter: Xander i voldsom ulykke

Av! Popsangerens ansigt kom for tæt på en fodboldstøvle
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/xander.jpg
 Foto: All Over Press

Xander, 30, har været ud for en voldsom ulykke og er derfor nødsaget til at aflyse alle sine koncerter de næste 10 dage.

På sin Instagram fortæller Xander selv om den voldsomme ulykke, som han - i bogstaveligste forstand - har måtte lægge ansigt til.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Jeg kom rigtig galt afsted i en fodboldkamp her for ti dage siden. Skulle heade til bolden, og så kom der en med støvlen oppe i luften og ramte mig lige i ansigtet, fortæller Anne Linnets søn på sin Instagram.

Og skaderne efter mødet med fodboldstøvlen er ganske omfattende afslører sangstjernen:

- Jeg blev derefter syet inde i munden, og det viste sig, at noget i overkæben var brækket, og det var min næse også, to steder faktisk. Så blev opereret her i lørdags på Rigshospitalet. Det tog 56 minutter, men var i fuld narkose, skriver han og tilføjer, at han er ked af, at han har været nødsaget til at aflyse alle sine koncerter de næste to weekender.

- Sikke en omgang... Idag er jeg ude og gå en lille tur og få lidt luft. Så send endelig lidt kærlighed herover, så jeg kan blive hurtigt klar igen, lyder det afsluttende fra den tilskadekomne sanger.

Sponsoreret indhold