Xander Linnet: Scorer lækker forfatter

Xander

Xander

(Foto: Aller Media)

Xander Linnet står nu frem med sin nye kæreste, den irakiskfødte forfatter Zeinab Mosawi.

Det fortæller han på Instagram

– I morgen udkommer min kærestes første bog, ”Himlen over min fars tag”, skriver den 29-årige musiker på det sociale medie og henviser til den eksotiske skønhed.

Se Instagram-oplaget herunder:

Xander har dannet par med 23-årige Zeinab i flere år, men det er først nu, de bekræfter forholdet, og det sker i forbindelse med hendes meget omtalte bog, der udkom i sidste uge.

I den fortæller Zeinab, som er opvokset i Allerød, om sin rystende fortid, hvor hendes forældre ville sende hende på streng genopdragelse i det krigshærgede land Irak, da hun var blot 16 år.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Xander

Xander Linnet, 29, med Zeinab Mosawi, 23, i Parken i sommeren 2016. (Foto: Dan Mariegaard)

Zeinab Mosawi flygtede fra Bagdad

Faktisk troede Zeinab blot, at hun skulle på ferie i sit hjemland, og selv om hun strittede imod, endte hun med at tage med. 

Men forældrene havde en plan, der ville smadre datterens liv: De løj over for hende, tog hendes pas og rejste alene tilbage til Danmark.

– Jeg tror simpelthen, den plan var, at jeg skulle giftes, så jeg fik et liv dernede, siger Zeinab til magasinet Femina.

Hun måtte flygte via den danske ambassade i Bagdad, men kom tilbage til Danmark, hvor hun genoptog kontakten med Xander.

Nu lader det til, at Zeinab er blevet en permanent del af familien Linnet.

Zeinab har aldrig tilgivet sine forældre for løgnen i Irak.  

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close