Nyheder3. februar 2017

”X Factor”-Mia: Fik far til at græde

“X Factor”-stjernen Mia fik sin far til at græde af stolthed, da hun sang om hans skilsmisse
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/055400.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Lillebror er her, der alle vegne. Julius på to et halvt år er lidt af en krudtugle, men det tager 15-årige Mia stille og roligt. Med to små halvbrødre og farmands to andre papsønner er ”X Factor”-darlingen vant til at tumle de livlige drenge.

Det var også farmand Brian Kjærs sidste forhold, der inspirerede Mia til at skrive sangen, der i fredags fik hendes 40-årige far til at græde.

– Det var en meget personlig sang. Min far har været i et længere forhold med op- og nedture. Og min sang handler om, at det også kan være hårdt for os børn. Jeg blev også selv berørt, så jeg turde faktisk ikke kigge så meget på min far, smiler Mia, der bor sammen med sin far i den lille og meget rolige by Ølsted.

"X Factor"-talentets sang udløste et hav af følelser hos farmand Brian - både af stolthed, og fordi den ramte ham lige i hjertet.

– En halv time efter stod jeg stadig og smågræd. Den sang var jo et vink med en vognstang. Det er sindssygt hårdt at gå fra hinanden efter 12 år, og selvfølgelig påvirker det også børnene, forklarer Brian i musiklokalet på Ølsted Skole, hvor det hele sådan set begyndte for Mia og hendes trofaste følgesvend, ukulelen.

Læs hele interviewet med "X Factor"-stjernen Mia i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

I videoen herunder kan du se Mia, far og lillebror hygge i musiklokalet.

Sponsoreret indhold