Nyheder31. marts 2008

”X FACTOR”: DANMARK I SELVSVING

DR har samlet befolkningen om navne som Martin, Laura og Heidi. Men også tvillingerne og den jodlende bedstemor har vakt stor jubel blandt danskerne
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/musik/xfactor-anker-stort-jpg.jpg

Ikke mindre end 3,9 millioner seere sad klistret til skærmen i fredags, da det store finaleslag imellem Martin og Laura skulle stå. Martin var udnævnt til favorit af pressen, og det viste sig også til sidst, at han var publikums og - ja hele Danmarks favorit.

Han vandt nemlig finalen og kunne kalde sig landets første "X Factor"-vinder nogensinde. Finalen blev desuden gjort ekstra festlig ved, at en række af de udstemte deltagere som søstrene, der lyder som en mobilringetone, tvillingerne, den jodlende bedstemor m.fl. dukkede op og sang "The Show must go on". (Se klippet her)

Senere var det lige før, at tårerne måtte trille, da Basim, Frederik, Heidi og alle de andre talenter sang "That's what friends are for" sammen med Laura og Martin. (Se klippet her)

Hele lørdagen havde Martin travlt med at skrive autografer og møde sine fans, blandt andet i Magasin i København. I går, søndag, fik han sig endelig en velfortjent fridag, men i dag, mandag, går det så løs igen. Han skal nemlig mødes med Remee for at tale om sin kommende plade, og det vil han bruge de næste par dage på. Han har slået fast, at pladen vil blive stærkt inspireret af hans store idol Michael Jackson.

Martin vender først tilbage på skolebænken på torsdag.

LÆS ALT OM "X FACTOR" HER OG SE WEB-TV:

Martin mødte sine fans
Martin venter sig flere lommepenge
Martins stemme går ikke i overgang
Laura skuffet
Suveræn sejr
Brag af en finale

Sponsoreret indhold