Nyheder27. november 2017

Wozniacki retter misforståelse: Jeg er ikke blevet gift

Lykønskningerne begyndte at strømme ind til Caroline Wozniacki, da hun lagde et billede på Instagram og Twitter af hende og kæresten, hvor de havde skilte i hånden med teksten "Mrs" og "Mr". Mange troede nemlig, at det betød, at parret allerede havde været en tur ved alteret
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/8.25136720.jpg
 Foto: All Over Press

Bryllupsrygterne fik ekstra liv, da Caroline Wozniacki sent i går aftes lagde et billede af hende og kæresten, David Lee, på de sociale medier.

Her kunne man nemlig se parret holde to skilte, hvor der stod henholdsvis "Mrs" og "Mr", og det fik hurtigt tennisdarlingens mange fans til at sende lykønskninger i hendes retning.

Der var dog bare et lille problem: Billedet var ikke fra deres eget bryllup.

Derfor var Caroline meget hurtigt ude og fortælle, at de altså ikke var blevet gift.

Artiklen fortsætter efter billedet

- P.S. Ikke vores bryllup. Det tager lidt længere at planlægge vores bryllup, skrev Caroline i et efterfølgende tweet.

Billedet af hende og David Lee var nemlig fra et andet tennisbryllup. Det blev nemlig taget i forbindelse med Serena Williams bryllup for et par uger siden.

Artiklen fortsætter efter tweetet

David Lee: Hun er mit livs kærlighed

Det er lidt uklart, hvornår præcis Caroline Wozniacki og David Lee begyndte at date, men tidligere på året kunne man se på Instagram, at Caroline modtog en stor buket roser på Valentines Day.

Efterfølgende er forholdet mellem den 27-årige tennisbabe og den syv år ældre basketballspiller blevet mere og mere seriøst.

Så sent som i sidste måned udtrykte David sin kærlighed for Caroline på Instagram.

– Jeg vil ønske mit livs kærlighed fortsat succes, når hun skal på banen på den anden side af verden i WTA Asian Swing. Jeg er så stolt af, at du er min, og jeg vil juble for hvert eneste point, indtil du kommer tilbage, skrev han til et billede af sig selv og Caroline, han delte på Instagram.

Du kan se flere billeder af Caroline Wozniacki i galleriet herunder

Caroline Wozniacki (billeder af hende)

Sponsoreret indhold