Nyheder18. september 2015

Konkurrence: Vind ”Niarns” nye bog

SE og HØR har fået fat i en håndfuld af Niels ”Niarn” Roos’ nye bog, hvor han ærligt fortæller om sit alvorlige stof- og alkoholmisbrug, der kulminerede i sommeren 2013, hvor han var tæt på at miste livet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/niarn_front.jpg
 All Over og Art People

Niels Roos levede i mange år et liv i rampelyset som den feterede rapper Niarn. Han udgav flere albums og turnerede landet rundt med sin rap-musik.

Men bag facaden var alt langt fra en fest. ”Niarn” kæmpede med et massivt alkohol- og stofmisbrug, og nedturen kulminerede for alvor i sommeren 2013, da Niels blev indlagt på Hvidovre Hospital med betændelse i bugspytkirtlen.

Han var tæt på at miste livet, men overlevede med nød og næppe. Niels Roos overlevede, men ”Niarn” døde, som han forklarede, da han i september 2014 offentliggjorde et ”afskedsbrev” på Facebook, hvor han bekendtgjorde, at han ikke mere ville optræde som ”Niarn”, men i stedet hellige sit liv til sin familie.

Nu har Niels Roos så udgivet en hudløs ærlig bog, som udkommer den 23. september.

https://imgix.seoghoer.dk/niarn.jpg
 Art People

I ”Mit liv, mine regler” fortæller Niels Roos sin historie med udgangspunkt i sin musikalske karriere samt sit mangeårige misbrug, og han skildrer, hvorledes de to elementer i hans tilværelse ofte har gået hånd i hånd.

Niels fortæller åbent og hudløst ærligt om alt fra kæmpe opture på landets største scener og på toppen af hitlisterne, til totale nedture i fosterstilling på toiletgulvet med en falleret karriere og en krop fyldt til bristepunktet af alkohol og stoffer.

SE og HØR har fået fingre i fem eksemplarer af ”Mit liv, mine regler”, og du kan vinde et eksemplar. Det eneste, du skal gøre, er at svare rigtigt på spørgsmålet og udfylde felterne. Så deltager du automatisk i konkurrencen, som løber til og med fredag den 25. september.

Du kan få svar på spørgsmålet her.

Sponsoreret indhold