Nyheder11. november 2015

Konkurrence: Vind billetter til dramafilmen "Suffragette"

Om kort tid får filmen ”Suffragette” premiere. Filmen har blandt andre Carey Mulligan og Helena Bonham Carter i hovedrollerne, og SE og HØR har fået fingre i en håndfuld billetter, som du kan vinde her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/s_03401.jpg
 (Foto: UIP)

Er du vild med Carey Mulligan, og elsker du intense dramaer? Ja, så er denne konkurrence noget for dig.

For SE og HØR har fået fingre i billetter til den kommende dramafilm ”Suffragette”, der har blandt andre Carey Mulligan, Meryl Streep og Helena Bonham Carter på rollelisterne.

SE og HØR udlodder 10x2 billetter til filmen, som får dansk premiere 26. november. Det eneste, du skal gøre, er at svare rigtigt på spørgsmålet og udfylde felterne, så deltager du automatisk i konkurrencen, som løber til og med den 24. november.

”Suffragette” er et intenst drama som følger historien om de første feminister - kvinder som blev tvunget til at gå under jorden og herfra på farefuld vis kæmpe for kvinders stemmeret i et patriarkalsk og mandsdominerende samfund.

Det var ikke kun kvinder fra de bedrestillede samfundslag, der modigt kæmpede denne retfærdige kamp - også arbejderklassens kvinder valgte at kaste sig ind i den. Hvad der begyndte som fredelige demonstrationer, udviklede sig til at blive militante aktioner fra kvindernes side, som for dem syntes at være den eneste vej til at råbe politikerne op.

En del af disse kvinder var villige til at forlade deres børn, hjem og arbejde for at hellige sig denne kamp.

I ”Suffragette” er det kvinden MAUDs liv, vi følger. Filmen er en hjertegribende og inspirerende fortælling om værdighed, og ikke mindst lige så spændende som enhver anden thriller.

På rollelisten ses blandt andre Carey Mulligan, Helena Bonham Carter, Brendan Gleeson, Anne-Marie Duff, Ben Whishaw og ikke mindst Meryl Streep.

Filmen er instrueret af Sarah Gavron (Brick Lane), skrevet af Abi Morgan (Brick Lane, Shame, The Iron Lady) og produceret af Ruby Film’s Faye Ward og Alison Owen (Brick Lane, Jane Eyre, Saving Mr Banks).

Du kan se en trailer for filmen her:

Sponsoreret indhold