Nyheder13. september 2018

Åhh! "Vild med dans"-sanger viser nyfødt datter frem

Frontkvinden i ”Vild med dans”-bandet blev tidligere på ugen mor, og nu viser hun sit lille vidunder frem. Se billedet af lille Molly her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/vmd_saeson_15_uge_1_tsl_20180907_0200.jpg
 Foto: Thomas Laursen

I mandags blev ”Vild med dans”-sangeren Stine Hjelm Jacobsen mor til en lille datter, der kom til verden i parrets lejlighed ved en planlagt hjemmefødsel.

Nu viser Stine Hjelm Jacobsen, 39, så sit lille vidunder frem. Det sker på Instagram, hvor den nybagte mor – der særligt er kendt som frontkvinde i The Antonelli Orchestra – har delt et billede af sin lille pige.

Til billedet skriver hun:

- Molly kom til verden i mandags... Vi er smask forelskede i hende!

Det var tilbage i juni måned, at sangerinden afslørede, at hun var gravid og ventede en pige.

Faderen er også kendt fra TV, det er nemlig kokken Thomas Castberg, som er kendt fra blandt andet "Masterchef" og "Med kniven for struben".

Det er Stine Hjelm Jacobsens første barn, mens Thomas Castberg har tvillinger på fem år med den tidligere TV-vært Line Gamborg.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-40809.jpg
 Foto: Claus Poulsen

39-årige Stine Hjelm Jacobsen er blevet mor for første gang. Foto: Aller Media

Forleden afslørede Stine Hjelm Jacobsen en masse detaljer om sit forhold og den kommende fødsel. Det gjorde hun i den nye podcast "Helt ærlig, mor", hvor Sisse Sejr er vært.

I podcasten fortæller Stine Hjelm Jacobsen, at graviditeten ikke var planlagt.

- Jeg var faktisk begyndt at tænke... Jeg havde ikke nogen kæreste, jeg er 38, nu nærmer jeg mig 39. Gad vide, om jeg overhovedet kan blive gravid? Og så mødte jeg en super dejlig fyr, og vi var jo knap nok blevet kærester. Bum! Så var jeg blevet gravid, fortæller sangeren blandt andet.

Her afslørede hun også, hvordan fødslen skulle foregå.

- Jeg skal føde hjemme forhåbentlig. Hvis hun vender sig, afslører sangeren, der også fortæller, at hun allerede har købt et fødekar, så hun kan føde hjemme i stuen.

Og mandag kom den lille prinsesse så til verden hjemme.

Sponsoreret indhold