Nyheder24. januar 2023

Ungdomshuset lukker i om fejring af Ritt Bjerregaards død

Det er ikke nemt at komme i kontakt med Ungdomshuset – ej heller på adressen
Ligeså stille som der var i Ungdomhuset, da SE og HØR var forbi, ligeså tavse er de omkring fejringen af Ritt Bjerregaards død.
Ligeså stille som der var i Ungdomhuset, da SE og HØR var forbi, ligeså tavse er de omkring fejringen af Ritt Bjerregaards død.
 Foto: Sebastian Myrup Hansen

Ungdomshuset vil ikke kommentere på den fejring, der blev afholdt søndag aften for at markere Ritt Bjerregaards død.

SE og HØR har siden mandag forsøgt at få en kommentar fra Ungdomshuset, men det har ikke været muligt.

Der var heller ingen at træffe på Dortheavej 61 i Københavns Nordvestkvarter, da SE og HØR mødte op på adressen tirsdag.

Derudover har Ungdomshuset også lukket for deres kommentarspor ved deres seneste tre opslag på Facebook.

Kun Knud Foldshack, der er formand for Fonden Jagtvej 69, som administrerer driften af Ungdomshuset på Dortheavej, har udtalt sig, som den eneste med tilknytning til huset.

– Jeg er dybt frustreret over, at en gruppe unge mennesker har sagt, hvad de mener om Ritt Bjerregaard. Det er dumt, at de mener, hun skal have den hån med på vejen, fortalte han til SE og HØR.

Siden 2007 har Ungdomshuset ligget på Dortheavej 61.
Siden 2007 har Ungdomshuset ligget på Dortheavej 61.
 Foto: Sebastian Myrup Hansen

Afholdelsen af festen skyldtes, at Ungdomshuset stadig er vrede over, at man mistede Jagtvej 69, som blev solgt til Faderhuset i 2007. Dengang var Ritt Bjerregaard overborgmester i København for Socialdemokratiet.

Hun har tidligere fortalt i et interview med Politiken, at hun prøvede at overtale Faderhuset til at sælge ejendommen til de unge.

Det ville Faderhuset dog ikke. I stedet forhandlede den afdøde overborgmester en aftale på plads om et nyt ungdomshus på Dortheavej 61.

Sponsoreret indhold