Nyheder26. oktober 2015

Modepolitiet hapset af politiet: Uden kørekørt

På grund af for høj hastighed og sløvt politiarbejde må Mads Christensen ikke sætte sig bag rattet det næste halve år
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20151009-mode_mads-tsl-0008.jpg
 Thomas Laursen

Smarte biler, sjove biler og ikke mindst hurtige biler. De færreste er nok i tvivl om, at SE og HØR’s egen Mads Christensen er glad for fart og tempo, men den 50-årige ”Blærerøv” er altså også en lovlydig borger, så derfor er han godt gammeldags træt af at være havnet i politiets fartbog.

9. oktober modtog han dommen for at være registreret med 112 kilometer i timen, hvor der på grund af vejarbejde var en fartbegrænsning på 80 kilometer.

Det betyder tre klip, en betinget frakendelse af kørekortet i tre år og en bøde på 4.000 kroner.

https://imgix.seoghoer.dk/20151009-mode_mads-tsl-0015.jpg
 Thomas Laursen

- Offentlig transport er en illusion. Den findes jo ikke, hvis jeg skal uden for de store byer og hjem igen om aftenen efter optræden. Det bliver noget med hotelovernatninger, og så regner jeg med at cykle til mine ting i hovedstaden. Jeg lever nærmest af min bil, så jeg vil også prøve at finde nogle, som kan køre for mig, siger Mads til SE og HØR

Men så let slipper ”Modepolitiet” dog ikke fra mødet med det virkelige politi.

Et ældre klip skærper nemlig straffen, så Mads modtog oveni også et halvt års ubetinget frakendelse af kørekortet og må først sætte sig bag rattet i Porschen igen, når han til april har bestået en ny køreprøve.

Mads Christensen er meget lidt tilfreds med begge dele:

- Mit første klip er fra 2008 og altså seks et halvt år gammelt, men på grund af politireform og overarbejdspunkler var politiet tre og et halvt år om at stemple mit klip i papirerne. Og det er den dato, der tæller, så pludselig var mit klip bare to år og 351 dage gammelt. Det er urimeligt, at jeg skal straffes så hårdt, når det skyldes langsommeligt og sløvt politiarbejde. Jeg vil gerne advare andre, som tror, at et klip i kørekortet kun holder tre år. Politiet kan stort set gøre, som de vil, siger Mads Christensen til SE og HØR.

- Sandheden er jo, at jeg aldrig kunne finde på at køre 112 kilometer i timen gennem et vejarbejde. Men betjenten stod simpelthen lige ved skiltet og målte, hvor jeg jo begyndte at deaccelerere. Havde han målt bare en meter længere fremme, havde farten været lavere og under grænse på 40 % overskridelse. Og havde han målt 14 dage senere, var mit gamle klip væk, og jeg var ikke blevet straffet for urimeligt langsomt politiarbejde, siger Mads, inden han tilføjer:

- Jeg skal ikke ynkes, men tager min straf. Jeg er ikke stolt, men altså heller ikke flov, siger Mads Christensen, som må klare sig uden kørekort det næste halve år.

Sponsoreret indhold