Nyheder2. august 2011

De kendte bakker Mads Christensen op

Blærerøvens kolleger fra radioprogrammet ”Mads og monopolet” forstår ikke den hetz han har været udsat for
De kendte står i kø for at hjælpe Mads Christensen
De kendte står i kø for at hjælpe Mads Christensen
 Foto: All Over

Danskerne var rasende da Mads Christensen stillede spørgsmålstegn ved, hvorfor ofrene for massakren i Norge ikke havde forsøgt at stoppe terroristen, da han gik amok med sit gevær på øen Utøya. Men hans kendte kolleger fra P3-programmet Mads og Monopolet har svært ved at se, hvad han har gjort galt.

Det er BT, der har talt med blandt andre Søren Fauli, Suzanne Bjerrehuus og hendes mand, Asger Aamund.

Især Suzanne Bjerrehuus er rystet over den voldsomme kritik af vennen.

- Jeg synes, det er gået fuldstændig over gevind med den heksejagt på Mads. Han har aldrig ment noget ondt med det. Jeg synes, de skulle skamme sig de mennesker, der har hetzet mod ham, sig er hun til BT og refererer til, at Blærerøven har modtaget dødstrusler og tilsvininger i over en uge nu.

Læs også: Mads Christensen får dødstrusler

Hendes mand, Asger Aamund er også af den opfattelse, at kritikken af Mads Christensen er helt ude af proportioner.

- Mads er blevet syndebuk for en hel nations sorg. Det var klodset udtrykt, men fornuftigt nok spurgt. For alle os der har børn og børnebørn stiller han spørgsmålet, "kunne det være undgået?", siger forretningsmanden Asger Aamund til BT.

Læs også: Mads Christensen undskylder

Filminstruktør og reklamemand Søren Fauli har også Mads Christensens ryg. Han mener, at det er forrykt, at Blærerøven blev nødt til at sige undskyld for sine udtalelser.

- Jeg blev virkelig ked af at høre, at han har været ude og sige undskyld. Hvad er det for et samfund, vi lever i? Hvis man siger noget, der er imod flertallets holdning, skal man så sige undskyld? Jeg synes, Jyllands Posten gik 100.000 kilometer længere over stregen, da de trykkede Muhammed-tegningerne, lyder det fra Søren Fauli til BT.

Sponsoreret indhold