Ubådssagen: Derfor var Kim Walls familie ikke i retten

Raket-Madsen

Raket-Madsen

(Foto: Deadlinepress.dk)

Onsdag faldt der, efter 12 retsdage, dom i Ubådssagen.

Den 47-årige raketmager og udbådsfantast, Peter Madsen, belv i dømt fængsel på livstid for planlagt sex-drab på den 30-årige journalist Kim Wall.

Alle pladser i retten var optaget af journalister, politifolk og tilhørere, som havde stået i kø hele natten. 

Men Kim Walls forældre, Joachim og Ingrid Wall, som har været der de fleste retsdage, var ikke mødt op i retten. Og det var der en særlig grund til.

De var nemlig i New York til en mindehøjtidelighed for journalister, der har mistet livet under tjeneste.

Efter dommen var afsagt, holdt Københavns Politi et pressemøde foran byretten, og her svarede anklager Jakob Buch-Jepsen på spørgsmål.

En journalist spurgte, hvordan Kim Walls forældre reagerede på Madsens livtidsdom.

- De nærmeste pårørende var ikke til stede i retten i dag, så det har jeg ikke kunnet forholde mig til endnu, sagde anklageren.

Kim Walls forældre havde ligesom hendes kæreste krævet en erstatning på 150.000 kroner.

Dommer Anette Burkø sagde i domsafsigelsen, at forældrene ikke modtager erstatning i forbindelse med sagen.

Anette Burkø sagde, at retten blandt andet lagde vægt på Kim Walls alder, og at selv om hun havde adresse hos forældrene, så boede hun ikke hjemme eller havde særlig tilknytning til hjemmet. 

Til gengæld modtager hendes danske kæreste 120.000 kroner. Det gør han formentlig, fordi han havde reelle omkostninger, efter Kim Wall døde, i form af husleje og indskud. 

Der er muligvis også lagt vægt på, at Kim Walls kæreste havde planlagt sin fremtid med den 30-årige journalist.

- Alle mine fremtidsplaner var sammen med Kim. Nu ved jeg ikke engang, hvorfor jeg tager en uddannelse, sagde hendes kæreste, da han vidnede i retten.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close