
Se billedet: TV-kok hylder prins Henrik

Den 13. februar er det præcis et år siden, at prins Henrik døde.
Om tre uger kan man derfor nok forvente, at de sociale medier vil flyde over med hyldester til den afdøde levemand.
Hvad gør man så, hvis man gerne vil hylde prinsen, men man samtidig ikke vil have, at ens opslag drukner i alle andres?

Man gør som TV-kokken Jesper Vollmer.
Han har nemlig i dag - tre uger før årsdagen for prins Henriks død - lagt et billede af ham selv og prinsen på Instagram.
Artiklen fortsætter under billedet...
- Om et par uger går Instagram nok amok i hyldestbilleder af denne fine mand. Savner ham sgu nok bare generelt og ikke kun på mærkedage, skriver Jesper Vollmer til det opløftende billede.
Lavede TV sammen
Jesper Vollmer kender prins Henrik særdeles godt.
I DR-programmet "Hofretter" var Anette Heicks husbond og den nu afdøde prins i køkkenet sammen.

Jesper Vollmer brækkede nakken: Nu venter ny operation
Her skulle de give danskerne et indblik i, hvad de kongelige spiser til daglig.
Artiklen fortsætter under billedet...

Jesper Vollmer er til daglig gift med Annette Heick (Foto: Dan Mariegaard)
Og det er også fra madprogrammet, at det delte billede er fra.
- Faldt lige over dette meget sigende billede fra programmet Hofretter på DR1. Jeg håber de genudsender dem, skriver Jesper Vollmer i sin flotte hyldest.

Jesper Vollmer: - Jeg lå under vandet og troede, jeg skulle dø
Hvis kendiskokken ønsker at se det flotte program igen, behøver han dog ikke vente på en genudsendelse.
Alle afsnit af "Hofretter" med prins Henrik kan nemlig stadig ses på DR's TV-side (link fjernet).