Nyheder7. december 2021

Transkønnet svømmer smadrer modstandere og rekorder

Amerikanske Lia Thomas, som tidligere har konkurreret som mand, har slået to amerikanske kvinderekorder. Nu møder hun stor kritik
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lia_thomas.png
 Foto: Pennathletics.com

38 sekunder.

Så meget havde Lia Thomas ned til sin nærmeste konkurrent ved et svømmestævne i Ohio.

I tiden 15 minutter og 59 sekunder satte hun al modstand til vægs 1650 yards fri-løbet. Det skriver DailyMail.

Men i stedet for roser og fine ord, er Lia Thomas i den grad kommet i modvind.

For Thomas er født som mand, og inden han gennemgik en kønsskifteoperation, konkurrerede Lia Thomas for skolens drengehold.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/lia_thomas_som_mand.png

Foto: Facebook, her ses Lia Thomas efter en konkurrence i 2016 inden sin kønsskifteoperation.

Efter operationen fik Thomas lov til at konkurrere for skolens kvindehold, og her leverer hun imponerende resultater.

Og det får nu folk til at sige, det er unfair.

- En skændsel for alle de hårdtarbejdende kvindelige svømmere, lyder fra Twitterprofilen Claude Gregory.

Mens en anden skriver:

- Jeg vil vide, hvor alle kvinderettighedsgrupperne er henne? Hvordan kan nogen kvinde, der har konkurreret være okay med dette, lyder det fra profilen KC.

Udover at have imponeret i 1650 yards fri, så slog Lia Thomas også andre rekorder ved weekendens stævne.

Og det var ikke kun skolerekorder, hun har slået.

For to uger siden satte hun nemlig en tid, der ville have sikret hende sølv ved det amerikanske mesterskab.

Selvom det har fået flere kritikere til tasterne, så er Thomas i sin fulde ret til at konkurrere mod kvinder.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/med_holdkammerat_hannah_liu.png

Reglerne lyder nemlig, at man efter kønsskifteoperationen skal gennemgå et års testosteronundertrykkende behandling.

Det har hun gjort, og derfor er hun ifølge reglerne i sin fulde magt til at deltage ved diverse svømmekonkurrencer for kvinder.

Hendes tider i vandet betyder ydermere, at hun er kvalificeret til de amerikanske mesterskaber til marts.

Sponsoreret indhold