Kendte10. juli 2020

Vild milepæl for Valentina Sampaio: Den første transkønnede model i Sports Illustrated

En ung brasiliansk model kan nu officielt kalde sig den første transkønnede model til at dukke op i "Sports Illustrated Swimsuit"
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega542304_016.jpg
 Foto: MEGA

Den 23-årige Valentina Sampaio har tidligere haft æren af at være den første transkønnede model til at pryde forsiden af modemagasinet Vogue, og nu er turen altså kommet til Sports Illustrated.

Den brasilianske skønhed er netop blevet kåret til titlen "2020 Rookie" af det populære magasin og markerer dermed en helt særlig milepæl for både Sampaio og for Sports Illustrated, der for første gang har en transkønnet model på siderne.

- Jeg var fyldt med så mange følelser af glæde, da jg hørte nyheden. Følelsen var surrealistisk, siger Valentina Sampaio til People.

Valentina Sampaio i Sports Illustrated:

Artiklen fortsætter efter billedet...

- At være i SI Swim (Sports Illustrated Swimsuit, red.) har altid været på min "bucket-list" over ting, jeg vil opnå i min karriere. Det er en drøm, der er blevet til virkelighed på så mange planer.

- At komme fra et sted med frygt og marginalisering til nu at blive inkluderet i et af de mest ikoniske magasiner, der virkelig omfavner og fejrer mangfoldighed - det er livsændrende.

Modellen beskriver det som en vigtig milepæl både for hende selv og for resten af LGBTQ+-samfundet.

Det store milepæl kommer blot et år efter, at hun kunne fejre at være den første transkønnede model til at arbejde for undertøjsvirksomheden Victoria's Secret.

Sponsoreret indhold