Nyheder10. juni 2014

Time Magazine hylder danske MØ

Sangerindens nummer Don't Wanna Dance er på top 25 over årets bedste sange
MØ, eller Karen Marie Ørsted, er en populær dame for tiden
MØ, eller Karen Marie Ørsted, er en populær dame for tiden
 Foto: All Over



Den danske sangerinde Karen Marie Ørsted, bedre kendt som MØ, er kommet i eksklusivt selskab.

Nummeret "Don't Wanna Dance" er nemlig med på det amerikanske Time Magazines liste over de 25 bedste sange fra 2014 indtil nu.

- Retro pigegruppe-viben, bølgende livsglæde og et danse-beat fungerer godt for den danske elektro-popsangerinde, og på trods af den misvisende titel er sangen et perfekt soundtrack til en syng-i-din-hårbørste-scene, begrunder Melissa Locker, som skriver om musik for magasinet.

LÆS OGSÅ: MØ frygter tiden efter sit debutalbum

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/6324a00df9a148ce923cafcf7f33b841.jpg


MØ forstår at give den gas som en sand superstar til sine koncerter (Foto: Karen Marie Ørsted, facebook)

Det er da heller ikke forbigået MØs opmærksomhed, at hun er blevet udvalgt af det velrenommerede blad.

- Wow, Time Magazine kalder "Don't Wanna Dance" for en af de bedste sange i 2014, skriver Karen Marie Ørsted på MØs Facebook-profil.

LÆS OGSÅ: MØ er starstruck ad Sporty Spice

Sangerinden Mariah Carey, R&B-sangeren Miguel samt poplegenden Michael Jackson er blandt de andre musikere på Time Magazines liste for 2014.

MØ udgav sin debutalbum "No Mythologies to Follow" i marts og har blandt andet vundet P3 Prisen og modtaget kronprinsparrets Stjernedryspris.

LÆS OGSÅ: Oplev MØ live på Northside i weekenden


Sponsoreret indhold