Nyheder13. maj 2014

Thomsen skal spille Ricardo

Spillefilm om miraklet i 1992
Ulrich Thomsen skal spille Richard Møller Nielsen i den kommende spillefilm om miraklet i 1992.
Ulrich Thomsen skal spille Richard Møller Nielsen i den kommende spillefilm om miraklet i 1992.
 Foto: All Over



Når de danske fodbolddrenge løber på banen i finalen mod Tyskland i filmen om EM-finalen i 1992 som Danmark overraskende vandt, bliver det med Ulrich Thomsen i rollen som landstræner Richard Møller Nielsen.

LÆS OGSÅ: Stjernerne siger farvel til Ricardo

Det er instruktør Kasper Barfoed, der står bag spillefilmen om de danske EM helte - "Sommeren '92".

Ulrich Thomsen optager netop nu 3. sæson af den amerikanske HBO tv-serie "Banshee" i USA, men har meldt sig klar til efteråret, når optagelserne til filmen går i gang.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/46ad466679ed413d81653e3de537636e.jpg


Richard Møller Nielsen med pokalen for EM-sejren. (Foto: All Over)

- Ricardo var en virkelig dygtig træner og havde en helt speciel personlighed. Han var ret dårlig til at kommunikere - både med spillerne, pressen og ledelsen - og blev derfor ofte misforstået. Han mødte stor modstand, kæmpede mod alle odds og nærmest også mod sig selv. Dén karakter vil jeg gerne spille, og jeg glæder mig til at fylde rollen ud, siger Ulrich Thomsen i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Sådan husker vi Ricardo

Ifølge instruktør Kasper Barfoed, kunne han ikke have ønsket sig en bedre mand til at fylde rollen ud.

- Jeg er fantastisk glad for, at vi har fået Ulrich Thomsen i rollen som Richard Møller Nielsen. Ulrich er en af de bedste skuespillere, vi nogensinde har haft i Danmark, og denne rolle vil vise helt nye sider af hans store talent. Richard Møller indeholdt både varme, humor, ærgerrighed og temperament, og det kræver en modig skuespiller at fylde den rolle ud, siger instruktøren.

LÆS OGSÅ:

Ulrich Thomsen har haft international succes med roller i bl.a. James Bond filmen "The World is not Enough", Ridley Scotts "Kingdom of Heaven", "The International" med Clive Owen og Naomi Watts og senest den stjernespækkende actionfilm "Mortdecai".

"Sommeren '92" forventes at få dansk biografpremiere i efteråret 2015.

Sponsoreret indhold