Nyheder10. oktober 2010

Susan K: Hjemmehjælper

Festpigen har sat livet på standby for at passe sin alkoholiserede far
Den altid smilende reality-pige Susan K tager opgaven som hjemmehjælper for sin far i stiv arm
Den altid smilende reality-pige Susan K tager opgaven som hjemmehjælper for sin far i stiv arm
 Foto: All Over

For en tid er reality-pigen Susan K, kendt fra "Paradise Hotel", flyttet ind på sofaen hos sin syge far i Århus.

For et par måneder siden blev faderen indlagt med lungebetændelse, som han var ved at dø af. En oplevelse der gik rent ind hos festpigen, der straks trak stikket ud i København og flyttede til det jyske for at pleje faderen.

Læs også:
Susan K: Flytter hjem til syg far

- Han har drukket i rigtig mange år, og de seneste seks år har han virkelig givet den én over nakken, fortæller Susan til Ekstra Bladet.

Selv om hun og hendes bror var tæt på at droppe kontakten til deres alkoholiserede far, fik dødsdommen hele familien til at tage sig sammen. Far Kurt besluttede sig for at gøre noget ved beskeden fra lægerne, der fortalte ham, at han maksimalt havde et år tilbage at leve i, hvis han fortsatte med at drikke i samme tempo.

Læs også: Susan K: Se min blomst

- Jeg fortalte ham, at jeg kun ville hjælpe ham, hvis han stoppede med at drikke. Og det er han indstillet på. Han har taget en kold tyrker og har hverken drukket eller røget de sidste to måneder. Jeg har været her en måned nu, og min plan er at blive, indtil han kan klare sig selv. Det vil i hvert fald være til efter jul, siger Susan.

Og festpigen har hurtigt fundet sig til rette i rollen som ekstra hjemmehjælper for faderen.

Læs også: Susan K: Fik tungesex i swingerklub

- Det var meningen, at hjemmehjælperne skulle give ham bad, men jeg vil ikke have, at han skal bades af fremmede. Så det klarer jeg selv. Jeg laver også mad til ham hver aften. Jeg er virkelig blevet husmor, siger Susan med et smil.




Sponsoreret indhold