Nyheder 17. januar 2018

Suk! Hugo Helmig forelsket: Faldt for receptionisten

Det tog ikke mange sekunder for Helmig junior at falde for sin nye kæreste – så nu er den unge lækkerbisken afsat.
(Foto: Mikael Rieck)

Nøjagtig som sin far kan Hugo Helmig med sin fløjlsbløde popstemme charme trusserne af de fleste kvinder.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Men selv om damerne dåner over det unge stjerneskud, har Hugo kun øje for én pige.

Yngste Helmig har nemlig sat kløerne godt og grundigt fast i en ung receptionist. Det fortæller han i et interview med Politiken.

– Jeg har aldrig mødt en pige, der snakker lige så meget som mig, siger Hugo Helmig blandt andet til avisen.

De to turtelduer faldt for hinanden, da ”Please Don’t Lie”-sangeren sammen med sine forældre indlogerede sig på et hotel i Aarhus, mens deres eget hjem blev renoveret.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: All Over

Den celebre sammenbragte succesfamilie har et tæt bånd. Derfor har de også en familietatovering, som her ses på Hugos højre hånd. Et symbol, den nye komet også bruger på sit debutalbum, der udkommer til foråret. (Foto: All Over)

Hugo Helmigs kæreste: Godkendt af mor 

Og Hugo nåede kun lige at sætte benene i foyeren, før han var solgt til stanglakrids til pigen i skranken.

– Jeg syntes bare, hun så megadejlig ud, fortæller charmøren, der tog sin mor med på råd, da han mærkede sommerfuglene i maven.

– Og en dag hvor der ikke rigtig var nogen mennesker på hotellet, stod jeg omme bag ved disken sammen med hende og snakkede i tre timer. Og pludselig var vi bare forelskede. Så nu vil jeg jo bare gerne se hende hele tiden, fortæller en lykkelig Hugo, som dog endnu ikke har offentliggjort navn og identitet på den heldige udkårne.

Læs mere om Hugo Helmig i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu. 

Sponsoreret indhold