Nyheder6. december 2018

Manden støtter op: Stine Jørgensen skal redde Danmark

Hårdtskydende Stine Jørgensen er tilbage for de danske håndboldkvinder, som i aften tørner sammen med Frankrig. Den blonde stjerne får fuld opbakning manden derhjemme
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20171120rs-haandbold_60.jpg
 Foto: René Schütze

Siden åbningskampen mod Sverige har Stine Jørgensen måtte se EM-slutrunden i Frankrig fra tilskuerpladserne pga. en knæskade, der har drillet hende.

Men nu er den danske stjerne tilbage med harpiks på fingrene, efter Klavs Bruun Jørgensen har indlemmet hende i landsholdstruppen igen. Og landstræneren er glad for at have sin topspiller tilbage.

- Det betyder altid noget at have hende med. Sådan som Stine spillede mod svenskerne, giver det selvfølgelig god mening at få hende ind i mellemrunden, siger landstræneren til TV2.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/20180604_dm_dansk_hanbold_award_2018_149.jpeg
 Foto: Dan Mariegaard

Stine Jørgensen kan bestemt også gøre sig i en kjole. Her sammen med håndboldkollegaerne Trine Østergaard og Kathrine Heindahl (Foto: Dan Mariegaard)

Mon ikke Stine Jørgensen selv også er ret glad for at kunne løbe på banen igen med den rødhvide dragt på kroppen.

Badmintonmand jubler

Privat udgør Stine Jørgensen den ene del af et vaskeægte powerpar inden for sportens verden.

Hun blev gift med badmintonspilleren Jan Ø. Jørgensen i juli sidste år, og det atletiske par har endnu ingen børn pga. deres karriere.

Artiklen fortsætter under billedet

Da SE og HØR sidste år mødte Stine Jørgensen til pressemødet før VM i Tyskland, løftede hun sløret for, hvordan det flotte par får det hele til at fungere.

- Han er glad på mine vegne over, at jeg skal spille en slutrunde med det danske landshold, sagde harpikspigen dengang om sin fjerboldfyr.

Hvis alt år vel, og Stine Jørgensen og resten af landsholdet spiller op til sit aller ypperste, så har Odense-spilleren ikke lang tid til at få arrangeret juleaften.

EM-slutrunden slutter den 16. december, hvor finalen spilles. Forhåbentlig med Danmark som deltager.

Mangler du den perfekte julegave? Lige nu har vi et særligt julegavetilbud, hvor du kan få fem numre af SE og HØR for bare 150 kroner!

Før det skal vi dog lige slå Frankrig i den første kamp i mellemrunden. Du kan se kampen i aften klokken 18.00 på TV2.

Se Stine Jørgensen fortælle om opbakningen hjemmefra:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold