Paradise Hotel16. november 2017

Miss Paradise-vinder scorer håndboldspiller

Miss Paradise Hotel-vinder Jasmin har kastet sin kærlighed over en syv år ældre håndboldspiller fra Aarhus
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jasmin_front.jpg
 Foto: All Over

Der var amoriner og flirt i luften, da Jasmin Melina Rendbæk mødte den ni år ældre Lenny Christensen i sidste sæson af ”Paradise Hotel”, der løb over skærmen i foråret.

Der blev uddelt kærlige kys i poolen, og alderspræsidenten Lenny kæmpede en brav kamp for at vinde Jasmins hjerte.

Og det lykkedes til sidst – Paradise Hotel-parret fortsatte således med at date hinanden, efter at de havde vendt snuden mod kolde Danmark.

Forholdet holdt dog ikke, men det betyder ikke, at Jasmin ikke svæver rundt på en lyserød sky for tiden.

Den mørkhårede babe – der vandt den fornemme titel som ”Miss Paradise” – har nemlig scoret en håndboldspiller – 29-årige Fredrik Schilling – fra Aarhus.

https://imgix.seoghoer.dk/fredrik.jpg
 (Foto: All Over)

Håndboldspilleren Fredrik Schilling. Foto: All Over

Det bekræfter den 22-årige babe over for Realityportalen.dk:

– Jeg har ikke så mange kommentar til det – udover at jeg kan bekræfte, at jeg har fået en kæreste, som hedder Fredrik. Vi er rigtig glade for hinanden, og det er den vigtigste information, jeg kan give på nuværende tidspunkt, afslører Jasmin overfor Realityportalen.dk.

På sin Instagram-profil har Jasmin delt et billede, hvor hun placerer et kærligt kys på kærestens kind.

Venstrefløjspilleren Fredrik Schilling har tidligere gjort karriere i håndboldklubben Bjerringbro-Silkeborg, men i dag spiller den 29-årige fyr for Aarhus Håndbold.

Sponsoreret indhold