Nyheder13. juni 2018

Stine Bramsen: Kaldt dårlig mor efter voldsom ulykke

Den 31-årige sangerinde Stine Bramsen fortæller, at hun blev dømt som uansvarlig, da hendes søn faldt ud ad et vindue.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/stine_bramsen.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Det er to år siden, at Stine Bramsens lille søn Alfred faldt ud ad et vindue på 1. sal og blev indlagt på intensiv – og den frygtelige ulykke sidder stadig dybt i sangerinden.

– Jeg er begyndt at tale om det nu. Det må aldrig blive et tabu, og det skal i hvert fald ikke gå ud over Alfred. Han skal jo have lov at være en dreng på trods af den ulykke, der skete, da han var halvandet år. Så når han cykler af sted på vejen, gemmer jeg for ham, at mit hjerte sidder oppe i halsen, siger Stine Bramsen ærligt i et interview med BT.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/stine_bramsen_2.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Den farverige sangerinde med manden Kasper Adsbøll, som hun har været sammen med i syv år. (Foto: Dan Mariegaard)

Efter fem dage på hospitalet blev Alfred udskrevet, og den lille fyr slap heldigvis uden mén.

Destruktive tanker

Stine Bramsen har med egne ord ”aldrig fortalt nogen, hvad der skete den dag. Det er vores ... dag”.

– Men følelsen, jeg fik efterfølgende, har jeg skrevet en sang om. Den hedder ”Don’t Judge Me”. Folk er så hurtige til at beslutte sig, fordi de har læst en overskrift, og derefter lukke galde ud på Facebook uden at vide noget. Men folk kunne finde på at skrive til os, at vi var uansvarlige og dårlige forældre, siger hun og fortæller, at det er det sidste, man har brug for i den situation, de var i.

– Jeg havde rigeligt med destruktive tanker. Jeg spekulerede over, hvad jeg kunne have gjort anderledes, og hele min identitet som mor var på spil.

For et år siden fik Stine og manden Kasper Adsbøll deres andet barn, Lasse, og i dag bor familien på fire i et hus i københavnerforstaden Brønshøj.

Sponsoreret indhold