Stéphanie Surrugues vilde liv: Jeg glemmer, hvor jeg er

Stephanie Surrugue

Stephanie Surrugue

(Foto: Kaspar Wenstrup)

Da Stéphanie Surrugue i for nylig vågnede op på et hotelværelse i West Hollywood, anede hun ikke, hvor hun var.

Var hun i hjembyen Paris? Var hun i København for at dække prins Henriks død? Eller hvor i alverden var hun? 

Det tog adskillige minutter, før tiøren faldt: Stéphanie Surrugue var i USA for at dække Oscar-uddelingen. 

Og det er i den forbindelse, SE og HØR møder den garvede reporter. 

– Det er ikke helt godt, det her, siger hun og er en anelse rystet over sig selv og sin evne til at stedbestemme. 

Men det er måske ikke så underligt.

I løbet af den seneste måned har den 41-årige stjernereporter fra DR kun sovet i sin egen seng i syv nætter.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Stephanie Surrugue

Hvem ville ikke gerne invitere hende på café? ”Daten” i Hollywood med SE og HØR var i hver t fald en succes. (Foto: Jacob Heinel Jensen)

Resten har hun tilbragt derude i verden, hvor hun føler, hun hører til. For hende er begrebet hjem ikke en fysisk ramme, men en følelse.

– Det er jeg meget god til. Jeg har jo en masse venner, som heller ikke lever liv, der er i helt faste rammer, og dem er jeg enormt god til at rejse og mødes med, forklarer hun og fortsætter:

- Så skal der alligevel heller ikke mere til, før jeg føler mig hjemme. Hvis jeg ligger ved en pool et eller andet sted med en af mine bedste venner, er alt godt. Jeg er ikke hjemme i min lejlighed, men jeg er hjemme i mit liv, siger hun og uddyber:

– Jeg ved ikke, om jeg vil det her i 30 år, som nogle af mine kolleger har gjort det. Det er jo en livsstil, der har nogle konsekvenser. Og det har jeg det egentlig fint med, men det er hårdt for de mennesker, der er omkring mig. Det får mig til at overveje, om jeg skal gøre det i ti år og så slå mig ned, lyder det ærligt fra den dansk-franske journalist. 

Find din favorit kendis her:

Fra forsiden
Close