Stéphanie Surrugue: Dater ny mand i Paris

Stephanie Surrugue

Stephanie Surrugue

(Foto: Jacob Heinel Jensen)

Stéphanie Surrugue er sød, sej, smuk og selvstændig. Og ikke mindst single.

Ja, faktisk har offentligheden aldrig været præsenteret for en kæreste. 

Men nu løfter den 41-årige DR-stjerne over for SE og HØR lidt af sløret.

– Jeg dater i Paris, men det er jo lidt svært. Fordi jeg ikke er der. Så nu prøver vi at se, hvad det er. Det er dog på det niveau, at jeg siger til dig, at jeg dater en i Paris. Det har jeg jo ikke sagt højt før, røber dejligheden med et smil. 

– Men derfra og så dertil, at jeg ved, hvor den havner henne med det her rejseri, siger singlesilden, da SE og HØR møder hende i Los Angeles i forbindelse med Oscarprisen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Stephanie Surrugue

Den dansk-franske mademoiselle kom ind under huden på prins Henrik , da hun i 2010 skrev bogen ”Enegænger – portræt af en prins” om den nu afdøde levemand. Derfor var Surrugue også inviteret med blandt vennerne for at tage afsked med prinsgemalen dagen før hans bisættelse for nylig. (Foto: Les Kaner)

Dagene som alenepige i byernes by kan altså snart være talte.

Det kræver dog, at Stéphanie overholder sine aftaler.

– Jeg havde faktisk en date i Paris på Valentine’s Day. Men … Det er typisk mit liv. For den kom jeg jo ikke til, afslører hun med et suk.

– For så døde prins Henrik jo, og så måtte jeg til Danmark og kommentere hans bisættelse i en uge, siger hun. 

Surrugue vil ikke sætte navn på sin nye flamme. Men siger om fremtiden: 

– Jeg skal have en Valentine’s-date på et tidspunkt i marts måned, ikke? Det er et meget godt eksempel på, at det er sådan, det er. Men nu må vi se. Det er jo et mærkeligt liv. Men jeg har jo selv valgt det.

Læs hele interviewet med Stéphanie Surrugue i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu. 

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close