Nyheder17. februar 2018

Sofie Linde bliver IKKE klar til fredag

Det bliver en anden vært, der står i spidsen for "X Factor" på fredag
https://imgix.seoghoer.dk/1_64.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup)

Det bliver ikke Sofie Linde, der står på scenen på fredag, når "X Factor" går i luften med det første live-show.

Det bekræfter DR nu over for Ekstra Bladet.

Sofie Linde har tidligere i dag afsløret, at hun er blevet mor til lille Trine, og det sætter altså gang i den plan B, som DR hele tiden har haft i forhold til værtsrollen i "X Factor".

- Det kommer til at betyde, at Sofie Linde ikke bliver vært på fredag, når vi går live. Det kommer til at være en anden, der bliver vært, og vi iværksætter plan b, fortæller Jan Lagermann Lundme til Ekstra Bladet.

DR kommer senest mandag til at melde ud, hvem der i stedet kommer til at være vært på underholdningsprogrammet fredag.

Og så kom Trine

Det var tidligere lørdag, at Sofie Linde afslørede, at hun var blevet mor til lille Trine.

- Og så kom Trine, skriver Sofie til et billede af den lille ny.

Inden kærligheden kulminerede med fødslen af parrets datter lod parret sig også gifte på Københavns Rådhus mellem jul og nytår. Rådhusbrylluppet kom på tale af rent praktiske årsager, forklarede Sofie Linde efterfølgende, da hun i begyndelsen af januar medvirkede i et nyt afsnit af ”Mads & Monopolet på P4”:

- Planen er jo stadig at holde et stort bryllup, men når man sætter et barn i verden, så er man nødt til at speede nogle af de der praktiske processer op for ligesom at sikre, at in case jeg dør, at Joakim så har ret til at passe det barn. 7-9-13.

Se flere billeder af Sofie Linde i galleriet herunder

Dejlige Sofie Linde

Sponsoreret indhold