Nyheder12. februar 2019

Casper Christensen overrasker: Skal spille over for Anne Hathaway

"Klovn"-skaberen står muligvis over for sit helt store, internationale gennembrud
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bb-719948.jpg
 Foto: Aller Media

Casper Christensen, 50, står bag nogle af de største seerhit på dansk TV og film - men nu satser komikeren på et større publikum.

"Klovn"-kreatøren har nemlig en rolle i komediefilmen "The Hustle", hvor han spiller over for Oscar-vinderen Anne Hathaway.

Filmen, der er en genindspilning af "Dirty Rotten Scoundrels fra 1988, får dansk premiere den 9. maj.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2019-02-12_kl._16.47.00.png
 Foto: Youtube / MGM

Casper Christensen lader sig forføre og svindle af Anne Hathaway i komediefilmen "The Hustle". Foto: Youtube / MGM

I traileren, der netop er blevet offentliggjort, ser vi blandt andet Anne Hathaway svindle et glimtende diamant-armbånd fra Casper Christensen.

Senere i traileren ser vi også den danske komiker få en knytnæve i ansigtet af Rebel Wilson, der også spiller med i "The Hustle".

Du kan se traileren til "The Hustle" her:

Sponsoreret indhold