Nyheder10. december 2018

Vildere end "Klovn"! Casper Christensen kommer med ny serie

Komikeren Casper Christensen er snart klar med en ny serie, der med hans egne ord skulle blive vildere end hans hjertebarn "Klovn"
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/b67i0372.jpg
 Foto: Viaplay

Casper Christensen forstår virkelig at tale ting op.

Den garvede humørspreder er snart aktuel med en ny serie, der hedder "Casper erobrer Norge", og der bliver ikke sparet på de helt store sammenligninger.

Serien er en fiktiv dokumentarserie, og den handler, naturligvis, om Casper selv.

Mangler du den perfekte julegave? Lige nu har vi et særligt julegavetilbud, hvor du kan få fem numre af SE og HØR for bare 150 kroner!

- Det bliver langt vildere, mere dokumentarisk, og i modsætning til ”Klovn”, hvor hver episode er en historie, kommer historien til at strække sig over hele sæsonen, siger grinebideren, som fyldte 50 i sommers.

I løbet af serien følger seerne Casper, mens han prøver at slå igennem og blive berømt i Norge, fordi danskerne simpelthen har fået nok af hans mange skandaler og udskejelser.

Casper elsker Norge

Komikerens nye projekt har fået navnet "Casper erobrer Norge", men det virker til, at Norge også har erobret Casper bag kameraet.

I hvert fald har det været en god oplevelse for den succesrige humorkonge at arbejde med vores nordiske brødrefolk.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/b67i0290.jpg
 Foto: Viaplay

- Det har været enormt sjovt at indspille en serie i Norge. Grundlæggende er der ikke den store forskel på at indspille i Danmark og i Norge, men jeg er blevet mødt af en kæmpe imødekommenhed og stor velvilje fra de norske gæsteskuespillere, som jeg ikke har oplevet før. Det er jeg enormt taknemmelig for, fortæller Casper.

Optagelserne til den nye satsning fra Casper Christensen og TV3 har været i gang i noget tid, men fik sin ende i november.

TV3 oplyser, at man kan glæde sig til at se flere kendte nordmænd i serien, blandt andet verdensmestre og skuespiller. Præcis hvem skriver de dog ikke.

"Casper erobrer Norge" får premiere på TV3 og Viaplay næste år, og den udkommer i otte afsnit af 22 minutters varighed.

Sponsoreret indhold