Nyheder9. marts 2015

Skaberne afslører: Sådan skulle ny ’Frozen’ i virkeligheden være

Ny kortfilm får premiere lige om lidt
Af af

Godt nyt alle til fans: Smugkig på ny Frozen-film her



Den fortryllende historie om Anna, Elsa og ikke mindst den spøjse snemand Olaf tog hele verden med storm, da eventyrfilmen 'Frozen' (på dansk 'Frost') ramte biograflærredet i 2013.

Derfor besluttede Disney - og skaberne Chris Buck og Jennifer Lee - da også hurtigt at gentage successen ved at lave endnu en fortryllende fortælling i 'Frozen'-universet.

LÆS OGSÅ: Derfor er skaberne bange for at lave ny 'Frozen'-film

Den nye film hedder 'Frozen Fever' og er en kortfilm på syv minutter, som kan ses i biografen 12. marts, hvis man indløser billet til 'Eventyret om Askepot'.

'Frozen Fever' handler om Annas fødselsdagsfest, der er arrangeret af søsteren Elsa. Men Anna er ramt af en slem forkølelse (deraf titlen 'Fever'), så Anna har mere end svært at styre sine is-kræfter.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/52796466b5ff4f4a9eb777bf613bdfc0.jpg



Olaf skulle ifølge skaberne have haft hovedrollen i den nye 'Frozen'-film (Foto: Disney)


LÆS OGSÅ: Se billederne: Her er fem Disney-film, der kan blive større end 'Frozen'

Oprindeligt var det dog en helt anden figur, der skulle have haft hovedrollen i den nye 'Frozen'-film. Det afslører skaberne over for det amerikanske medie BuzzFeed.

De første ideer kredsede således om den spøjse snemand Olaf - tanken var, at han skulle have den altdominerende hovedrolle.

- Det virkede bare som om, at han var den helt rigtige hovedperson til en kortfilm, udtaler Chris Buck til BuzzFeed.

Dog endte skaberne i stedet med at fokusere på det specielle forhold, der er mellem søstrene Elsa og Anna.

I 'Frozen'-filmen fra 2013 var Olaf også oprindeligt tiltænkt en helt anden rolle. Ifølge Chris Buck og Jennifer Lee skulle Olaf have været Elsas bodyguard på Arendelle-slottet sammen med snemanden Marshmellow. Og lige som snemanden Marshmellow skulle Olafs personlighed og sind være forholdsvis mørk. Tanken var ifølge skaberne at skabe en karakter, der var bitter og smålig.

Dog endte Olaf - måske heldigvis - med at være en helt anden og noget mere kærlig person.

LÆS OGSÅ: Godt nyt til alle 'Frozen'-fans: Smugkig på ny film her

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/5830e9e3a06c4114ac25988708853908.jpg



Anna og Elsa fra 'Frozen' (Foto: Disney)

LÆS OGSÅ: Åhh, sødt: Se eller gense rørende 'Let it go'-duet her

Chris Buck og Jennifer Lee valgte i stedet at skabe en simpel figur, der besidder en barnlig uskyld og ikke er perfekt (lige som når børn selv laver snemænd hjemme i haven, der har skæve næser og andre skønhedsfejl).

Olaf optræder første gang i 'Frozen' i begyndelsen af filmen, da Anna og Elsa som børn skaber ham. Senere dukker Olaf igen op, efter at snedronningen Elsa har skabt ham med sine is-kræfter.

- Da Elsa flygter til Arendelle, begynder hun at lege med den magi, som hun har gemt væk så længe. Snemanden skaber hun ud fra sine glade barndomsminder med Anna. Olaf repræsenterer ren uskyld og barndomsglæde, har manuskriptforfatteren Jennifer Lee tidligere udtalt.

'Frozen' vandt en Oscar for Bedste originale sang og for Bedste animationsfilm.

Herunder kan du se andre Disney-film, som forventes at kunne blive lige så store som 'Frozen'.

Sponsoreret indhold