Nyheder2. juni 2016

Sisse Fisker: - Jeg er dybt rystet, rasende og ked af det

Den tidligere TV-vært Sisse Fisker er dybt rystet og rasende, efter at der onsdag aften blev stjålet en bil uden for hendes hjem. Bilen var nemlig fyldt med gaver til syge børn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sisse_fisker_dm.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Sisse Fisker er lige dele rystet, rasende og ked af det.

Onsdag aften blev den tidligere TV-vært nemlig bestjålet på det groveste.

En hensynsløs tyv så sit snit til at liste ind i TV-værtens hjem, tage et sæt bilnøgler og køre afsted i den spritnye Passat, der holdt uden for TV-værtens hjem i Vanløse.

Og som om at det ikke var nok, var bilen fyldt med gaver til tusindvis af kroner, der skulle gives til syge børn.

I en opdatering på sin Facebook-profil beder Sisse Fisker nu alle om at holde øje med bilen, så hun måske kan få både bil og gaver igen:

-Hjæææælp! Jeg havde troet, at jeg i aften skulle lave dejlige opdateringer med glade børn fra dagens fest i SMILfonden. Men i stedet har jeg jagtet en biltyv i Københavns gader. En ny Passat som den her på billedet med registreringsnummer AX 50 351 er blevet stjålet fra vores hus i Vanløse. Kontakt politiet hvis du ser den de kommende dage, skriver Sisse Fisker.

Den nye bil havde den tidligere TV-vært fået stillet til rådighed af Volkswagen, og planen var at bilen skulle køre til Aarhus fyldt med gaver til syge børn.

- Da jeg for to timer siden parkerer bilen og går ind og putter vores børn, så lister en tyv ind i vores hus og stjæler nøgle til bilen, som ligger på vores køkkenbord.

- Han kører af sted, mens min mand spotter ham ud af vinduet i en bil fyldt med gaver til børn for tusindvis af kroner fra LEGO, Egmont, Bülow Lakrids plus min taske og personlige papirer, skriver Sisse Fisker i sin Facebook-opdatering og tilføjer:

Jeg er dybt rystet, rasende og ked af det, og håber I vil hjælpe med at dele min opdatering, så bilen måske blir spottet et sted.

Hvis du ser bilen, så ring til politiet på 114.

https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer_98.png

Sponsoreret indhold