Nyheder1. november 2017

Sisse Fisker har solgt og købt hus på få uger

TV-værtinden Sisse Fisker og ægtemanden Sune har på få uger solgt deres hus og købt et nyt. Hjemme hedder nu Furesøen ved Virum
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sisse_1.jpg
 Foto: All Over Press

TV-værtinden Sisse Fisker har solgt sit hus i Vanløse på få uger. Og hun og ægtemanden Sune har allerede købt et nyt.

– Vi flytter ud til Furesøen ved Virum. Og vi glæder os helt vildt. Jeg ser meget frem til at sidde med en kop kaffe på terrassen og se solen gå ned over søen. Selv om jeg elsker at bo nær byen, har jeg de sidste par år virkelig længtes efter mere natur, fortæller Sisse til BILLED-BLADET.

Familien, der også tæller to drenge, fortæller, at de bliver boende i Vanløse i nogle måneder, da det nye hus ved Virum skal renoveres.

Hvis huset i Vanløse er solgt til den udbudte pris på 5.850.000 kroner, kan parret nu altså stikke en milliongevinst i lommen.

Den tidligere ”Aftenshowet”- vært satte for bare nogle uger siden parrets bolig i Vanløse til salg.

De købte boligen tilbage i 2011 for knap 3,6 millioner kroner. På under en måned har de nu fået solgt deres 96 kvadratmeter store bolig med lille kælder i Vanløse – og formentlig med et overskud.

Sponsoreret indhold