Nyheder11. oktober 2017

Står til kæmpe gevinst: Sisse Fiskers hus til salg

Den tidligere TV-vært står til at score en milliongevinst, hvis hendes hus i Vanløse bliver solgt til den udbudte pris
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sisse-fisker-111017.jpg
 Foto: Peter Grosen

Sisse Fisker fisker efter den helt store gevinst. Den tidligere "Aftenshowet"-vært har sammen med manden Sune Mogensen sat deres hus i Vanløse til salg.

Parret købte boligen tilbage i 2011 til 3,6 mio. kr., og hvis Vanløse-villaen bliver solgt til den udbudte pris på 5.850.000 kr., kan parret altså stikke hele 2.250.000 kr. i lommen.

Den 96 kvadratmeter store bolig med tilhørende 34 kvadratmeter kælder og 25 kvadratmeter 2.sal bliver beskrevet som "perfekt til familien, som gerne vil lidt ud af byen, men stadig være tæt på dér, hvor det sker".

Parret har sønnerne Samuel og Isak, og i august fortalte Fisker på sin Instagram, at yngstemanden Isak lige var begyndt i skole.

Artiklen fortsætter under billedet.

Sisse Fisker valgte i 2016 at lade sig operere, fordi hun døjede med kroniske smerter i ryggen.

- Jeg har truffet en stor beslutning. Forhåbentlig en beslutning som kommer til at gøre mit livet meget sjovere. Efter knap fem år med daglige rygsmerter vælger jeg nu at følge kloge lægers råd og lade mig operere i ryggen, skriver Sisse Fisker på Instagram.

Efter operationen kæmpede fordragsholderen og forfatteren med genoptræning, og hun er nu tilbage i form. Under hashtagget #jegvinderkampen deler hun sine sejre med sine over 32.000 følgere på Instagram.

Artiklen fortsætter under billedet.

SE og HØR har gentagne gange henvendt sig til Sisse Fisker for at høre, hvor familien nu rykker hen, men hun har ikke ønsket at kommentere.

Du kan se Sisse Fiskers bolig til salg hos RobinHus.

Sponsoreret indhold