Nyheder14. oktober 2015

HURRA! Silas Holst tilbage i ”Vild med dans”

Der var sorg blandt mange fans, da den populære danser Silas Holst ikke skulle være med i denne sæson af ”Vild med dans”, men nu afslører han på sin blog, at han er tilbage i programmet – om end for en kort bemærkning
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/silas_holst_aop.jpg
 All Over Press

”I’m Back!!!” skriver den populære dansefyr Silas Holst i sit seneste blogindlæg, om at han igen er at finde i danseprogrammet ”Vild med dans” på TV2.

Det kan virke som en lidt underlig udmelding i og med, at denne sæson af ”Vild med dans” allerede er godt i gang på TV 2.

Det drejer sig desværre heller ikke om en permanent genforening mellem ”Vild med dans” og Silas Holst i denne omgang. Vi får ham nemlig kun at se næste fredag, 23. oktober, når danseprogrammet løber over skærmen kl. 20.00.

Men til gengæld bidrager Silas Holst - der tidligere har givet udtryk for, at han har savnet at medvirke i TV 2-programmet med de mange seertal - i en god sags tjeneste.

- På næste fredag d.23/10 holder Vild med Dans “Knæk Cancer” uge. Og som noget nyt i år dropper produktionen den normale dommerkonkurrence mellem showet og afgørelsen. Og i år tager de istedet tre ukendte danskere ind med hver deres historik med cancer, forklarer Silas Holst, der privat danner par med danseren Johannes Nymark, i sit nyeste blogindlæg.

I næste uge skal de tre par, der tilmed inkluderer Claudia Rex og René Christensen som dansere, øve sig og til slut konkurre om at vinde denne nye korte udgave af ”Vild med dans”.

Og at dømme ud fra Holsts seneste blogindlæg, så ser han utroligt meget frem til sin medvirken i seermagneten igen.

- Jeg glæder mig som et lille barn til at danse for jer igen, men mest af alt til forhåbentlig at samle en masse penge sammen til Knæk Cancer…!!! Skriver han.

Du kan se afgørelsen på Silas Holsts træningsuge med en tidligere kræft-patient på fredag kl. 20:00.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-cta_facebook_116.png

Sponsoreret indhold