Nyheder22. januar 2017

Silas Holst er frustreret: Vi lever i et angstsamfund

Danseren er træt af, at vi danskere ikke tør at konfrontere hinanden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/silas_holst_2.jpg
 Foto: All Over Press

Silas Holst, der ved siden af dansekarrieren bruger meget af sin tid på at holde foredrag om mobning, er i de seneste par dage kommet i vældig debat på de sociale medier, over sin måde at håndtere konflikter på.

Eller rettere – bare det, at han gør det. For det er åbenbart ikke lige så naturligt for hans tilhørere, som det er for ham selv, at tage en konflikt direkte og løse den.

Det skriver BT.dk

Sagen starter med et foredrag på et gymnasie, hvor tre piger sidder og fniser og larmer, mens Silas fortæler en alvorlig historie om selvmord. Det får ham, efter et par advarsler til at skille de unge damer ad, så den ene bliver sat et andet sted i salen.

Efterfølgende har det udløst en strøm af holdninger til, hvordan den situation skulle have været løst – og flere mener at han bare skulle have ignoreret afbrydelsen.

Det irriterer Silas, der mener, at vi har fået et problem, når det kommer til håndtering af dårlig opførsel.

- Man må snart ikke irettesætte andres børn mere. Det undrer mig, at ingen lærere greb ind i situationen, hvis de synes, der foregik noget, der ikke var i orden, siger han til avisen.

Men i virkeligheden er den rigtige problematik meget større. For det handler om, at vi ikke tør at tage fat i hinanden, når der er noget galt, mener han:

- Vi lever efterhånden i et angstsamfund, hvor vi ikke tør konfrontere hinanden. For en måned siden var jeg i Føtex med min datter som lige har lært at sige ordet 'hjælp'. Inde i butikken blev hun rasende, fordi hun ikke måtte få en Barbie-dukke. Jeg lod hende sidde og rase ud 30 sekunder, og tog hende så med videre, mens hun skreg 'hjælp, hjælp'. Der var ikke en, der konfronterede mig. Det kunne have været en fremmed mand, der trak afsted med et barn, fortæller danseren.

Du kan se den Instagrampost, der startede hele debatten her:

Sponsoreret indhold