Nyheder28. marts 2015

Se iskold Jesper Christensen i ny 007-trailer

Den danske stjerne i sit es som skurken Mr. White for tredje gang
https://imgix.seoghoer.dk/media/7bc1c4bdd3974052b4a4cb6587e1d4fc.jpg
 Foto: All Over Press



Den danske skuespiller Jesper Christensen kommer til at spille en afgørende rolle, når agent 007 til efteråret vender tilbage i de danske biografer.

Det løfter den netop frigivne trailer for den nye James Bond-film "Spectre" en del af sløret for.

LÆS OGSÅ: Sådan! Jesper Christensen scorer rolle i ny Bond-film

I traileren, der lægger op til lidt af en polar-gyser, optræder en noget vejrbidt Jesper Christensen som skurken Mr. White.

I en af filmens centrale scener, hvor Mr. White sidder over for filmens hovedrolle, der igen spilles af den engelske skuepiller Daniel Craig, leverer Christensen en knusende replik til sin engelske medspiller.

- You are a kite dancing in a hurricane, Mr. Bond (du er en drage, der bliver kastet rundt i en orkan, Hr Bond), lyder Jesper Christens ildevarslende kommentar til filmens agent-helt.

I "Spectre", som er den 24. i rækken af de populære James Bond-film, skal agent 007 igen på mission for at opklare en sag, der denne gang trækker tråde tilbage til Bonds egen fortid.

LÆS OGSÅ: Jesper Christensen: - Min søster tog alle slagsmålene

Det er tredje gang Jesper Christensen medvirker i en film om den legendariske agent 007.

Den danske skuepiller startede sin filmkarriere i den danske film "Strømer" fra 1976 med Jens Okking i hovedrollen. Siden har han medvirket i et utal af danske tv-serier og spillefilm.

De seneste år har karrieren imidlertid taget et mere international drejning, og Jesper Christensen har blandt andet kunnet spottes i internationale storfilm som "The Young Victoria" og Lars von Triers "Nymphomaniac".

LÆS OGSÅ: - Lad mig være i fred

Men Jesper Christensen fører sig ikke kun frem på dansk og engelsk, han har også medvirket i flere tyske film.

Når det tyske drama "Ich und Kaminski" får premiere senere på året, bliver det således med Jesper Christensen i rollen som Kaminski.

"Spectre" får premiere i de danske biografer til november.

Se traileren til filmen her:

Sponsoreret indhold