Nyheder17. juni 2014

Se billederne: One Direction væltede Parken

Tusindvis af piger samlet til pop-brag
Af af
Tusindvis af unge skreg og hviinede, da de fem popdrenge fra One Direction i går gik på scenen
Tusindvis af unge skreg og hviinede, da de fem popdrenge fra One Direction i går gik på scenen
 Foto: Instagram




Mandag aften blev Parken forvandlet til et sandt pop-eventyr, da de fem drenge fra One Direction hoppede på scenen og underholdt tusindvis af unge piger.

Og dømt ud fra de mange billeder, som de såkaldte 'Directioners' (fans af One Direction, red.) smed på de sociale medier, var mandagens koncert en stor pop-succes. De fem drenge Niall Horan, Zayn Malik, Liam Payne, Harry Styles og Louis Tomlinson gik på scenen omkring kl. 20:00.

LÆS OGSÅ: Meter-lange køer til One Direction

Popdrengene, som blev skabt efter at have medvirket i det britiske X Factor, lagde ud med "Midnight Memories", som også er titlen på bandets tredje album. Efter flere timers underholdning foran 45.000 sluttede de fem drenge af med deres nok største hit "Best Song Ever".

Allerede tidligt mandag eftermiddag begyndte de unge piger - mange med popgruppens 1D-signatur skrevet i panden - at vrimle mod Parken for at sikre sig de allerede bedste pladser på Danmarks nationalstadium.

Folkene bag Parken var da også klar over, at de fem pop-drenge er tilpas populære til, at mange ville forsøge at stille sig i kø tidligt. På Parkens hjemmeside har man derfor gjort opmærksom på, at det ikke er tilladt at overnatte ved Parken forud for de storstilede koncerter mandag og tirsdag:

LÆS OGSÅ: Se billederne: One Direction er kommet til København

- Man må under ingen omstændigheder overnatte ved Parken, heller ikke i de omkringliggende offentlige parker eller gader. Der er ikke adgang i området omkring Parken før kl. 14.00, undtaget "Early Access" som kan ankomme kl. 12.00, skriver Parken på sin hjemmeside og tilføjer:

- Det betyder også at man tidligst kan stille sig i kø fra kl. 14.00 (vel at mærke til den dag man har billet til). Parken vil denne aften IKKE være overdækket med tag, skriver Parken på sin hjemmeside.

Andre fans af det britisk-irske band tog tidligere mandag plads foran det fashionable Hotel d'Angleterre, hvor Niall Horan, Zayn Malik, Liam Payne, Harry Styles og Louis Tomlinson bor forud for de to koncerter mandag og tirsdag aften.

Liam Payne stak således hovedet ud og betragtede de mange pigefans, der havde taget opstilling foran det fashionable hotel på Kongens Nytorv. De mange fans kvitterede med skrig og hviin.

Der var dog ikke spor af ét af de andre medlemmer, Niall Horan. Han havde tidligere skrevet på Twitter, at han kæmper med en omgang smerter i halsen, og at det ikke lige er noget, der passer ind i popdrengens planer. Men der var ingen grund til panik - Niall Horan blev klar til mandagens koncert.

Se billederne fra koncerten herunder - og husk at du kan sende dine egne til SE og HØR på enten SMS 1266 eller mail tip@seoghoer.dk.


https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/0ac857673488423ba5dd2a6261a280a7.jpg



(Foto: Instagram)

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/d7e6c42214704a7097ea11a7bcddfed9.jpg



(Foto: Instagram)

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/ab322bbdfd38422b959f50a37cc70a33.jpg



(Foto: Instagram)

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/fe88487ee4d644048055000c0b1f09fd.jpg



(Foto: Instagram)


https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/80bbd8f4fbff48ad9c890b1912317283.jpg



(Foto: Instagram)


https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/f3a2c6c5c88f4403914322047380b431.jpg



(Foto: Instagram)

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/7e7fe900d3364eacbfa44d9b158a6e25.jpg



(Foto: Instagram)

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/eab2c99497c946d29dfbeea34eaaa80e.jpg



(Foto: Instagram)


I aften spiller de igen i Parken.

Sætliste
1. Midnight Memories
2. Little Black Dress
3. Kiss You
4. Why Don't We Go There?
5. Rock Me
6. Don't Forget Where You Belong
7. Live While We're Young
8. C'mon, C'mon
9. Right Now
10. Through the Dark
11. Happily
12. Little Things
13. Moments
14. Strong
15. Better Than Words
16. Alive
17. One Thing
18. Diana
19. What Makes You Beautiful
Ekstranumre
20. You & I
21. Story of My Life
22. Little White Lies
23. Best Song Ever

Sponsoreret indhold